To read this KYST 48 blog in English, see here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 48 Pakket varmt ind i ikke mindre end syv forskellige lag af tøj, vraltede jeg ned til den lille hytte, hvor jeg sluttede ugen før, lige ind i en kuling pålandsvind. Til venstre mod øst, lige bag ved nogle fyrretræer, malede den nye sol skyerne orange og røde, før den forsvandt igen – og blev væk resten af dagen, skulle det vise sig. Mens jeg kæmpede mod vinden, begyndte det at regne (se øverst).

Jeg pakkede mine ting og gik ned til vandkanten, hvor bølgerne kastede sig op på stranden. Måger gled langs kysten i modvinden, mens flokke af råger og alliker cirklede rundt ovenover. Ellers var der ikke meget fugleliv, og faktisk ikke så mange livstegn overhovedet, kun lyden af bølgerne og vinden.

Snart nåede jeg Homandshald, hvor jeg gik langsomt over et klippefremspring af mørke rust-sandsten, aflejret i vand på en stor flad flodslette for 130 millioner år siden. Siden Sose bugt havde jeg gået i gennem flere geologiske lag, og jo længere jeg gik mod vest, jo yngre var aflejringerne. Jeg rejst M60-en på stranden og malede de forskellige lag på skrænten, fyldt med huller fra digesvalerne.

Jeg gik videre på en bred sandet strand med meget lav vandstand på grund af stormen. Jeg gik snart ind i Robbedale formationen, hvor dinosaur fodspor og multituberlacate tænder blev fundet for nylig. Ved vandkanten fandt jeg en vinge fra en gråand, skåret pænt af og helt frisk, som jeg tog med mig. Jeg nåede Fosforitten, hvor råfosfat blev gravet ud for et hundred år siden, dels på grund af en verdensomfattende krise i forsyningen af råfosfat affødt af 1. verdenskrig. Minen blev lukket efter kun to år, men der findes stadig mursten og beton fra fabrikken. Jeg sad på stranden og malede udsigten mod Arnager, med resterne af stolperne fra kajanlægget synlige i sandet.

Jeg gik op ad trapperne og rejste M60-en på toppen af skrænten, hvor der var mere læ fra vinden. Her, efter lidt kaffe, kage og selskab, malede jeg gråand vingen, med skinnede farver på trods af det grå vejr.

Jeg brugt ret meget tid på vingen, og kulden var langsomt ved at trænge ind i kroppen. Jeg gik ned til stranden igen og fortsatte mod Arnager, hvor, efter et hundrede meter, jeg ankom til Vældekilde, hvor vandet bliver presset ud af stranden som det klareste kildevand. Vandet farver alle stenene med rust farvet jernoxid, som ligger som en fedtet lag. I vandet var de små sten en meget smukt okker farve, mens de større blokke på kanten var en dybt metalliske mørkerød, næsten lilla. Jeg brugte jernoxid fra stenene til at male med, og det blandede sig godt med mine vandfarver.

Jeg gik oven på stenene i vandet, som frigav deres jernoxid og farvede vandet en uigennemsigtig og næsten lysende rødlig okker farve, som løb ned til havet i farverige tråde. Jeg prøvede at genskabe processen ved at male direkte med jernoxid på et vådt ark af papir. Det var svært at male i regnen, vinden og kulden, men enormt spændende. Jeg følte mig helt overstadig og ekstatisk, og mærkede en dybt forbindelse med mine sansninger af omgivelserne.

Endelig gik jeg videre og nåede Arnager bro, Danmarks længste træbro, som er ved at blive renoveret. Jeg søgte ly under de flotte nye stolper, og lavede en sidste skitse i støvregnen. På trods af kulden, vinden og regnen, havde det været en fantastisk dag, men jeg var glad for, at jeg blev hentet i stedet for at skulle gå hele vejen tilbage til startpunket i det grå.

KYST 48

Vejret = Skyet hele dagen. Temp mellem 2 og 3 grader. Vind mellem 10 og 13 m/s fra sydøst. Timer med sol, 0 timer.

Lært på vejen –  jernoxid blandes godt med vandfarver

Stop med M60 = 2

Gik = 6.63 km

Dagen varede = 7 timer og 42 minutter

Fugle set og hørt = 19 arter (0 ny = 138 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = Siden jeg var en meget ung dreng, har jeg altid været fascineret over farverne på en gråands vinge, og derfor var det specielt dejligt at finde en ved vandkanten. Det var mærkeligt, at den var skåret så fint fra kroppen, og der var ingen spor af resten af liget. Flere timer og nogle kilometer senere, opdagede jeg pludselig en anden vinge højt oppe på en busk, flere meter fra kysten. Jeg gik op og fik fat i den, og var chokeret over at se, at det også var en vinge fra en gråand, og magen til den første! Mærkeligt…

Snakkede med = 5 ( 1 + 1 + 2)

I mit hoved = Udsmykningsprojektet i Aakirkeby og deadlines