LAND 48 Solopgang. Den krystalklare nattehimmel blev langsomt oversvømmet af mørkegrå og blækblå skyer. I flere dage havde øen været dækket af et tykt tæppe af sne, og jeg var begejstret over udsigten til en dag udenfor, hvor jeg kunne male i det vidunderlige vinterlandskab.
Bilens termometer havde vist minus syv, men jeg kunne mærke, at dagen allerede var ved at blive varmere. Jeg havde forventet, at mine akvarelfarver ville fryse på papiret og skabe vidunderlige ranker og fjermønstre, men jeg blev skuffet, da det ikke skete. Jeg gik rundt om Spellinge Mose – en lang smal sø omkranset af rørskov, før jeg klatrede op på Storeborg og nød panoramaudsigten. Mens jeg malede i den frostklare stilhed, blev freden pludselig brudt af det umiskendelige griseagtige kald fra en vandrikse, der var skjult i vegetationen nedenfor.
Jeg fortsatte med knirkende støvler i den friske sne gennem en lille granplantage og forbi nogle venlige får, der var varmt brungule i farven mod de kolde blågrå sneskygger.
Jeg fulgte ruten for den gamle jernbane til Rø, nu en cykelsti, forbi høje granitklipper, hvor linjer af sne havde lagt sig og skabt takkede mønstre.
Mod sydøst kæmpede den mælkeagtige vintersol for at bryde igennem skyerne og glødede med mellemrum gennem frosne træstammer.
Da jeg fortsatte sydpå, begyndte det pludselig at sne. Det havde jeg ikke forventet, og jeg havde hverken pakket min bivuak eller min paraply til at søge ly under.
Til sidst kom jeg ind i Rø plantage, en stor firkantet plantage, der blev påbegyndt i midten af 1800-tallet. Sneen faldt tungt, hvilket gjorde det svært at male, og jeg var taknemmelig da jeg opdagede nogle flotte nye hytter, hvor jeg blev et stykke tid og indsnusede den utroligt fredfyldte atmosfære. Her dybt inde i skoven var der næsten total stilhed, kun afbrudt nu og da af en ’kronk’ lyd fra en forbipasserende ravn eller dompappernes blide fløjten. De få lyde, der var, syntes på en eller anden måde at blive forstærket eller intensiveret af sneen. Der var meget lidt farve, meget lidt lyd.
Jeg gik rundt i plantagen, nogle gange fulgte jeg de smalle veje eller stier, andre gange gik jeg off-piste og fulgte de utallige spor fra rådyr og harer. Jeg undrede mig over forskellen mellem alle de forskellige skovtyper, men forbandede også min manglende evne til at male i den faldende sne, så jeg begrænsede mig til nogle små hurtige blyantsskitser, hvor farverne blev tilføjet senere.
Sneen fortsatte med uformindsket styrke, og jeg ankom til min destination, ved kanten af Borgerdalsøen. Jeg lavede et sidste snemaleri, før jeg blev hentet og kørt tilbage til min bil.
LAND 48
VEJRET – klart og overskyet om formiddag. Slud og sne om eftermiddag. Temperaturer minus 4 til 1 grad. Vind 2 – 3 m/s fra nordvest. Timer med nedbør: 4,5 time. Timer med sol: 1 time
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 14,07 km
DAGEN VAREDE – 7 timer og 31 minutter
SNAKKEDE MED – 1
FUGLE SET OG HØRT – 18 arter: (1 nye, vandrikse) – indtil videre = 135
LÆRT PÅ VEJEN – alle de der ’sne ting’ som jeg skulle genlære, og så at ikke stole på vejrudsigten
I MIT HOVED – meget intern brok over faldende sne, desværre
www.benwoodhams.com 