LAND 42 Vinden var allerede ved at tage til fra morgenstunden, men jeg var beskyttet mod det værste i Slotslyngens mørke skov, fuld af forvredet eg, mørk granit og vådt mos. For første gang i mange måneder havde jeg handsker på og alle mine vandtætte klæder klar til den stormfulde dag, der ventede forude.
Jeg gik nordpå gennem skoven og kom til sidst tæt på Hammershus, en enorm borgruin fra det 13. århundrede, som engang var magtens centrum på Bornholm.
Jeg gik gennem det nye besøgscenter op mellem ruinerne og forsøgte at forestille mig livet for de soldater, bønder og adelsmænd, der engang boede her. Slottet ligger på en granitklippe med en storslået udsigt over Østersøen og føltes meget udsat for den kraftige vind, der hylede hen over øen fra øst.
Jeg var glad for at fortsætte nordpå, og jeg var endnu mere glad, da en lille flok snespurve fulgte mig et stykke tid – de skubbede sig mod vinden, og deres vinger blinkede hvidt.
Jeg fortsatte nordpå i læ af den vestvendte Hammer Havn, og jeg stoppede et stykke tid i ly bag en hytte og under min paraply. Her blev en allike min ven for en stund, og igen var jeg glad for at få selskab. Stormen havde hævet havniveauet betydeligt, og en rullende dønning skyllede ind i havnen.
Jeg satte kursen mod Hammerknuden, en granithalvø, der næsten er adskilt fra resten af øen. Jeg kiggede ned mod havnen, hvor jeg kunne se en orange redningsbåd gøre klar til at sejle ud. Ude på havet kunne jeg se flere store tankskibe, der lå i læ for stormen i øens vindskygge. Det var meget svært at kontrollere papiret, penslerne og farverne i vinden.
Et lidt pudsigt sammentræf: efter den store stormflod i 1872 blev området solgt af staten til tyske guldgravere for at skaffe penge til lokalområdet, hvilket efterfølgende banede vejen for den betydelige granitudvindingsindustri og senere tyske turisme, der fulgte. I dag er stenbruddene fyldt med vand, omgivet af mountainbikestier og gennemkrydset af svævebaner, og området er et af Bornholms mest populære skønhedspletter.
Jeg brugte mange timer på at vandre rundt på halvøen, følge små stier ind i landet og forsøge at finde ly blandt de små bevoksninger af enebær og birk så meget som muligt. Guldhjejler syntes at søge ly i næsten alle buske, og over mig fløj og zoomede en tårnfalk, som på en yndefuld måde bevarede kontrollen i stormens vindstød og blæst.
Jeg prøvede at lad vinden bestemem hvor farverne skulle være, med at holde billeder op mod vinden.
Dagen gik, og med vejret og vinden i ryggen begav jeg mig ned til Hammersø for at blive hentet.
LAND 42
VEJRET – blæsende, støvregn om formiddagen. Temperaturer 5 – 8 grader. Vind 12 – 18 m/s fra øst. Timer med nedbør: 1 time. Timer med sol: 0 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 13,23 km
DAGEN VAREDE – 10 timer og 10 minutter
SNAKKEDE MED – 1
FUGLE SET OG HØRT – 33 arter: (2 nye, snespurve, sædgås) – indtil videre = 133
LÆRT PÅ VEJEN – sæt stropper og snore fra rygsækken fast, så de ikke pisker en ind i ansigtet, når det blæser
I MIT HOVED – Jeg var meget optaget af viden og de udfordringer, som den medførte, også i forhold til min rute.
www.benwoodhams.com 