LAND 28 Daggry ved Vestermarie. Jeg gik langsomt rundt på kirkens kirkegård, gned mig i øjnene og forberedte mig mentalt og fysisk på den kommende dag. Tre harer, der ikke var vant til en så tidlig gæst, kiggede overrasket på mig, før de løb af sted langs de velholdte stier. Jeg forsøgte at fange det laksrosa lys fra solen, der ramt toppen af de fjerne skyer
Kirken blev bygget i 1885 og erstattede den oprindelige kirke fra omkring 1300-tallet. På kirkegården stod seks runesten med en kort beskrivelse af deres nuværende placering. Nogle var blevet fundet under bygningen af den nye kirke, andre var blevet fundet som trappesten eller på nærliggende gårde. De stammer fra det 11. århundrede eller deromkring, lige fra tiden da kristendommen ankom til øen, og alle var skrevet med vikingernes gamle runeskrift. Jeg lavede nogle hurtige tegninger, hvor jeg bemærkede ligheden mellem korset på en af stenene og korset over kirkens flotte nye dør.
Jeg gik videre til en lille præsteskov i udkanten af byen – en tur, som jeg har gået hundredvis af gange, da jeg boede her. Det føltes meget bekendt, men anderledes. Gamle bænke var rådnet væk og erstattet af nye. Den gamle lejr, som mine børn havde brugt med byens SFO, var blevet fortæret af skoven.
Jeg gik ad en smal ridesti, der snoede sig langs kanten af marker mod Almindingen.
I skoven igen gik jeg ad mine gamle løberuter og mindedes svundne tider. Ved Nyvests løbeklubhus stoppede jeg op og malede et par seksplettet køllesværmer- gode modeller, der heldigvis sad stille og stirrede hinanden ind i øjnene i lang tid.
Jeg forlod klubhuset, gik forbi skytteklubben og slentrede ad de nye mountainbikestier, der snoede sig gennem skoven, og jeg holdt en pause ved et af skovens shelters til frokost. Folk joggede, cyklede og gik med hunde – hele området var et mekka for rekreation. Vejret var fantastisk, men kunstnerisk følte jeg mig noget flad og uinspireret. Jeg tvang mig selv til i stedet at nyde gåturen.
Jeg forsøgte at fange lyset, der skinnede gennem plantagen. Jeg lovede mig selv at stoppe med at male træer i et stykke tid.
På trods af alle de rekreative aktiviteter er skoven stor og med mange stier, og jeg så meget få mennesker. Jeg stoppede og tog en morfar i en solbeskinnet lysning ved siden af en lille sø, og døsede væk til lyden af vinden i træerne og den fjerne myren fra en musvåge. Senere kom jeg forbi en af de mange bunker af tømmer og drak den berusende duft af fyrretræ og varmt sollys ind.
NATO’s radarstation ragede ret ildevarslende op bag træerne.
Jeg gik videre, irriteret på mig selv over ikke at producere mere, men glad for at være i skoven. Til sidst nåede jeg øens højeste punkt, Rytterknægten, hvor udsigtstårnet desværre var lukket for restaurering.
På en eller anden måde var tiden ved at løbe ud, og jeg skyndte mig lidt for at komme til sluttidspunktet.
Mit sidste maleri var nær Christianshøj, hvor nogle af Bornholms ældste træer kan findes. Endelig følte jeg bedre forbindelse med mit maleri, men solen var ved at gå ned, og dagen var forbi.
LAND 28
WEATHER REPORT – overcast then mostly sunny. Temperature 17 – 19 degrees. Wind 4 – 6 m/s, from the W. Hours of precipitation: 0 hours. Hours of sunshine: 10 hours.
STOPS with the BIVVY – 0
KILOMETRES WALKED – 16.50 km
DAY LASTED – 17h and 00 m
PEOPLE TALKED TO – 4
BIRDS SEEN and HEARD – 42 species: 0 new = 123 species
LESSONS LEARNED – I didn’t print a map as I knew the paths so well, but I ended up walking over a previous path (LAND 27) which really annoyed me. Next time, bring a map!
IN MY HEAD – The Fanø trip, family visitors and plans, the bathroom and bedroom renovations, preparations for next week’s højskole teaching, citizenship paperwork, tax self-assessment, KYST books reprint and send out, party trip to UK, why I didn’t feel like painting – also thinking of times past in the forest.
www.benwoodhams.com 