LAND 25 Årets længste LAND-tur. Fra toppen af fugletårnet ved Bastemose skuede jeg ud over mosen og gjorde mig stille og roligt klar til den nye dag og den alternative virkelighed, som en LAND-tur er. Det var varmt og overskyet, lidt lummert, og i et kort øjeblik skinnede den opgående sol på trætoppene i det fjern, inden den forsvandt igen.
Efter en god portion fordybelse og eftertanke forsøgte jeg at gå rundt langs den østlige kant af mosen ad en tilgroet sti, der hurtigt forsvandt. Jeg endte tilbage på hovedvejen, og gik så ind i den nordlige del af Almindingen. Stier, som jeg kendte fra kun få år siden, eksisterede ikke længere, og der var kommet nye i deres sted. Jeg tog en alternativ vej gennem skoven, bukkede mig under grene og smaskede myg og spindelvæv ud af mit ansigt. Til sidst ankom jeg til en af Bornholms mange fine shelterpladser, hvor jeg hvilede mig lidt.
Jeg gik inde i enebærskoven, et lille indhegnet område afgræsset af dyr, som minder om, hvordan meget af Almindingen så ud, før plantagerne blev anlagt i 1800-tallet. Her var mere plads og et lille pusterum fra myggene.
Jeg gik videre gennem skoven, men jeg kæmpede for at få forbindelse til mine omgivelser. Jeg følte mig udbrændt og manglede entusiasme. Jeg forsøgte ikke at bekæmpe det, men i stedet bare nyde gåturen. Jeg mødte nogle køer.
Jeg fik frokostpause ved kanten af Åsedamme, en smuk lille sø hvor man kan fiske hele året rundt. På kanten susede guldsmede i alle former og størrelser rundt.
Mere fordybelse og refleksion. Dagen føltes drømmeagtig – som om alt var sat på pause. Ikke for varmt eller for koldt og næsten vindstille. Jeg fortsatte gennem skoven og passerede gennem legepladsen, hvor jeg havde brugt så megen tid med børnene, da de stadig var små. Jeg var meget opmærksom på, hvor meget tingene havde ændret sig – hvordan træer var vokset, damme var tørret ud, og stier var blevet opslugt.
Jeg fulgte den næsten udtørrede Læså ned gennem Grønnevad. I lang tid var jeg betaget af en gruppe smukke Blåvinget pragtvandnymfer. De metalliske blå og grønne hanner, fløj flamboyante rundt og jagtede hinanden. Nogle gange samlede hannerne sig rundt om de mere afdæmpet påklædte hunner og lavede en parringsdans.
Jeg gik videre og var glad for at møde søde mennesker og kom ud af skoven og ind i det mere åbne kulturlandskab igen.
Jeg gik ad en lille vej mod Ekkodalen. Jeg kikkede tilbage mod skoven og alt det grønne.
De sidste par timer blev brugt ret sløvt, min ’mojo’ godt og grundigt fraværende. Da skumringen nærmede sig, befandt jeg mig i det gamle jægerhus i Ekkodalen, hvor jeg af en eller anden ukendt årsag gik i gang med at male et vindue. En fuldstændig håbløs afslutning på dagen. I næste uge (lørdag) går jeg i den vidunderlige Ekkodal og slutter turen hjemme hos migselv – halvvejs punktet i LAND-året.
Next week (Saturday) I walk in the wonderful Ekkodalen and end the trip at my home – the halfway point of the LAND year.
LAND 25
VEJRET– overskyet det meste af dagen. Temperaturer 18 – 21 grader. Vind 1 – 5 m/s fra forskellige retninger. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 4 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 18,37 km
DAGEN VAREDE – 17 timer og 26 minutter
SNAKKEDE MED – 5
FUGLE SET OG HØRT – 44 arter: 0 nye, indtil videre = 117
LÆRT PÅ VEJEN – jeg bliver bedre til at bruge min nye rygsæk
I MIT HOVEDE – tiden med børnene og familie, dårlige drømme, højskoleundervisning, ’Hændelser ved vand’ (DR)
www.benwoodhams.com 