LAND 47 For første gang i mange uger blev jeg mødt af en klar himmel og en fantastisk solopgang. Jeg gik mod øst forbi oversvømmede marker og lavede flere malerier af solens orange korona, mens den begyndte sin lave rejse over vinterhimlen.
Jeg gik ind i Rutsker Plantage, først gennem mørke og skyggefulde bevoksninger af gran, derefter lysere områder beplantet med lærk og eg. Da jeg kom ud af skoven, gik jeg forbi en lysegrøn mark, hvor en stor Hereford-tyr kiggede mistænksomt på mig.
Jeg fortsatte ad en mudret sti og kom ind i Rutsker Højlyng, et vidunderligt blandet område med skov og hede, som delvist forvaltes af Naturstyrelsen. Mellem træerne lå flere kæmpe vandreblokke på granitgrunden, som var blevet poleret flad og glat af gletsjere, da de trak sig tilbage under den sidste istid.
I et åbent område med lyng og enebær, reflekteredes den dramatiske himmel i pytter af regnvand.
Jeg kom ud af skoven og gik videre gennem kulturlandskabet, hvor gårde og husmandssteder lå spredt mellem de mudrede marker og bondeskove. Nu tog vinden til, og mod øst blev himlen dramatisk mørkere.
Ved den lille bebyggelse Humledal drejede jeg mod sydøst og gik ad en stille vej med vid udsigt over den iskolde Østersø. Himlen var nu dybblå og mørkegrå, og vinden var bidende kold. Enorme røgfyldte slør af sne og slud blev trukket hen over bølgerne af en usynlig hånd og kom tættere og tættere på. Jeg forsøgte at indfange den utrolige energi på himlen.
En fjeldvåge fløj hen over hovedet på mig og kæmpede for at bevare kontrollen i de kraftige vindstød.
Så drejede vinden en lille smule, og jeg befandt mig midt i en snestorm. Jeg skyndte mig langs vejen, før jeg til sidst fandt ly i den skovklædte dal omkring Døndal Å.
Da det værste af stormen var overstået, fortsatte jeg videre, snublede ned ad dalens stejle sider og gik derefter opstrøms, indtil jeg ankom til Døndal Vandfald, Danmarks største vandfald. Med al den regn, vi har haft, var åen i fuld gang, og den brusende tumult var tordnende højt og ærefrygtindgydende.
Det var svært at trække mig væk fra vandfaldets altomfattende larm og energi, men dagen var ved at rinde ud. Jeg fulgte bækken opstrøms på en glat og tilgroet sti, før jeg krydsede hovedvejen og fortsatte ad stien ved siden af golfbanen. Vejen var dårligt skiltet, vandfyldt og fedtet, og jeg var kold og træt. Den positive energi fra den solklare vintermorgen virkede som et fjernt minde, en helt anden dag.
Jeg snublede videre gennem en smuk egeskov, men jeg tænkte allerede på den lange gåtur tilbage til bilen og den stakkels hund, der ventede på mig derhjemme, og som også trængte til en gåtur.
LAND 47
VEJRET – klart og så overskyet. Slud og sne om eftermiddag. Temperaturer 2 – 5 grader. Vind 8 – 10 m/s fra nordvest. Timer med nedbør: 2,5 time. Timer med sol: 3 timer.
STOP MED BIVVY – 1
GIK – 14,54 km
DAGEN VAREDE – 7 timer og 55 minutter
SNAKKEDE MED – 0
FUGLE SET OG HØRT – 31 arter: (0 nye) – indtil videre = 134
LÆRT PÅ VEJEN – Husk at tjekke, hvor meget gas der er tilbage!
I MIT HOVED – Eskild og hans kunst, biogas, Superbandets ny bluessang
www.benwoodhams.com 