LAND 45 Lidt forsinket lod jeg bilen stå ved museet og gik direkte mod Hestehaven, en stor sø dybt inde i skoven, der var fyldt med siv og svær at komme til.
Jeg fortsatte gennem den tætte skov ad en næsten usynlig sti, som førte mig over en bakketop og ned i Ravnedal igen. Jeg kom våd, mudret og desorienteret ud af skoven og nød den flotte udsigt over dalen. Her søgte jeg ly for den lette støvregn under min presenning og malede bøgetræernes brændte guld og gule farver.
Regnen stilnede snart af, og jeg fortsatte i zigzag gennem et kuperet landbrugslandskab ad smalle landeveje, omgivet af vandfyldte lerede marker og bondeskove. Vejret var omskifteligt, himlen dynamisk, og der var en behagelig energi over dagen. Jeg lavede nogle små landskabsstudier i min skitsebog.
Jeg gik et stykke tid langs en mere travl vej, hvor bilerne kørte forbi i rask tempo. Jeg holdt en kort pause for at skitsere nogle råger, der fouragerede blandt stubbene.
Jeg tog en hurtig afstikker for at kikke på nogle helleristninger og søgte ly for vinden bag en slåen. I nærheden blev en ret flamboyant vindblæst hvidtjørn angrebet af en flok sjagger.
Jeg gik parallelt med hovedvejen ad en ’mælkevej’, der forbandt en lang række gårde med en fantastisk udsigt over havet. Et tilfældigt møde med et par bjergirisker, mine første i mange år, opmuntrede mig umådeligt meget. For første gang på LAND-turen havde jeg en fornemmelse af at vende tilbage til begyndelsen – det bølgende kulturlandskab med udsigt mod øst til havet, det kolde og blæsende vejr, de nøgne træer og nøgne marker – alt sammen mindede det mig om de første LAND-ture for mange, mange måneder siden og om LAND-projektets, og årets, cirkulære natur.
Dagen var ved at rinde ud, og jeg havde stadig et stykke vej at gå. Jeg gik mod vest ad en lille vej og dykkede derefter tilbage i skoven, hvor jeg fulgte Højlyngsstien et stykke tid. Dybt inde i skoven ankom jeg til Ole Christiansens skulpturpark – masser af organiske granitformer, der stod i græsset. Jeg begyndte at tegne hver enkelt skulptur, og jeg lod mig rive med af de bløde og snoede former. Jeg følte hurtigt et stærkere og dybere bånd til kunstværkerne og til kunstneren. Jeg blev mindet om den transformerende karakter af at tegne – kraften i virkelig at se.
Jeg tog en lille sti ind i Krubbedal, en mørk og tilgroet sprækkedal med stejle granitsider og en masse væltede, rådne træstammer. Stien forsvandt langsomt, og jeg blev fanget i brombærkrattet. Det tog mig alt for lang tid at finde vej ud, og der var ikke tid til at nå hele vejen til dagens mål, Olsker rundkirke – oplyst i det fjerne af den nedgående sols sidste stråler.
Dagen var omme, men jeg skulle stadig gå hele vejen tilbage til bilen, gennem skoven igen, men denne gang i mørke.
LAND 45
VEJRET – overskyet det meste af dagen. Temperaturer 7 – 9 grader. Vind 5 – 6 m/s fra sydvest. Timer med nedbør: 0,5 timer. Timer med sol: 0,5 timer.
STOP MED BIVVY – 1
GIK – 13,96 km
DAGEN VAREDE – 8 timer og 41 minutter
SNAKKEDE MED – 2
FUGLE SET OG HØRT – 36 arter: (1 ny, bjergirisk) – indtil videre = 134
LÆRT PÅ VEJEN – Jeg samler tit frø, når jeg går – jeg samlede en masser af kvan frø i min lomme, og fandt ud af at de har en fantastisk, mærkelig lugt.
I MIT HOVED – biogas opstartsmøde, dårlig film fra i aftes, ‘Sådan er det’ af Superbandet, Panama.
www.benwoodhams.com 