LAND 41 Da vi kørte til startstedet, var daggryet fint og stille, og himlen flammede op med indviklede mønstre af gyldent, orange og gult – den regn og kuling, der var varslet for eftermiddagen, virkede ufatteligt pessimistisk.
I stedet for at nyde den store himmel førte min rute mig direkte ind i Blåskinsdalen – en mørk, sammenfiltret, tilgroet sprækkedal. Her var mørkt og stille, et virvar af vedbend, nedfaldne grene, bregner, mos og granit.
Jeg kom ud tæt på klippene og gik nordpå ad kyststien. Jeg havde gået netop denne rute under KYST-projektet på en meget kold og sludfuld dag i marts fem et halvt år tidligere, og mine tanker var fulde af minder og reminiscenser fra dengang. Snart kom jeg tilbage til Vang-bruddet, tæt på hvor jeg havde været i sidste uge.
Igen blev jeg forført af de indviklede og vilde former og strukturer i de svimlende granitvægge, og jeg besluttede mig for virkelig at gå i dybden med dem, selvom jeg vidste, at tiden allerede var ved at løbe fra mig. Efter en times tid begyndte vinden dog at tage til, og inden længe begyndte det at regne. Jeg forsøgte at dække papiret til, så godt jeg kunne, men blev til sidst tvunget til at søge tilflugt i en gammel stenbrudsbygning, som for nylig var blevet omdannet til et fint besøgscenter.
Regnen tog til i styrke, og jeg var fanget. Jeg kikkede gennem regnen mod stenbruddet. Birketræer var allerede i gang med at skifte farver.
Mine triste og dystre tanker blev heldigvis afbrudt af det glædelige syn af en musvit og en gærdesmutte, som også søgte ly for regnen.
Musvit og gærdesmutte
Til sidst aftog regnen i intensitet, og jeg gik videre gennem landsbyen Vang og videre til Finnens Top og Slotslyngen. Jeg havde længe glædet mig til at vandre rundt og male i dette område, men vejret havde andre planer. Endnu engang var jeg tvunget til at søge ly, denne gang under min presenning, da vinden og regnen tog til igen. Jeg forsøgte at male den blottede granit, lyng og enebær, som er typisk for området, men jeg blev puffet til og slået af vinden og regnen, og snart var alt et vådt, klamt rod.
Gennemblødt fortsatte jeg langs kyststien et stykke tid med en smuk udsigt over havet, hvor lilla regnskyer flænsede himlen og kastede mørke skygger på havet.
Jeg gik videre over den åbne, udsatte hede og ind i Slotslyngens skønne skov, fuld af forvredne egetræer og vidunderligt groteske birke- og fyrretræer, og jeg var glad for at være ude af den hylende vind. Regnen var for det meste holdt op nu, og jeg gik mod syd igen, ud på den åbne hede. I stormvejret skiftede mit humør frem og tilbage mellem desperation og begejstring.
Tilbage i ly af skoven igen, og helt udmattet nu, gik jeg mod nord og øst ad tilgroede skovstier. Dette var et nyt område for mig, et smukt naturparadis med et patchwork af skov, åbne enge, små oversvømmede stenbrud og en jævn fordeling af jagttårne.
Dagene er så meget kortere nu, og efter at have tilbragt så meget tid i ly, nåede jeg aldrig frem til dagens slutpunkt. Jeg var lige dele udmattet og overstimuleret, og dagen var forbi.
LAND 41
VEJRET – støvregn eller regn mest af dagen. Temperaturer 9 – 17 grader. Vind 5 – 11 m/s fra sydvest. Timer med nedbør: 5 timer. Timer med sol: 0 timer.
STOP MED BIVVY – 1
GIK – 12,04 km
DAGEN VAREDE – 10 timer og 42 minutter
SNAKKEDE MED – 1
FUGLE SET OG HØRT – 23 arter: (1 nye, knortegæs) – indtil videre = 131
LÆRT PÅ VEJEN – tag lighter med i stedet for tændstikker når det regner
I MIT HOVED – Jeg tænkte rigtig meget på strukturen af LAND projektet, og fordele og ulemper ved at skabe sådan en ramme med faste regler.
www.benwoodhams.com 