LAND 39 – Ruts kirke til Egeshøj, 29.09.23

LAND 39

Første tur efter efterårsjævndøgn og jeg startede under klokketårnet på Ruts Kirke med en storslået udsigt hele vejen rundt. Jeg lavede et par hurtige skitser af solopgangen.

Efter alle de her varme septemberdage føltes dagen lidt køligere. Flokke af små spurvefugle fløj lystigt over markerne. Ovenover fløj den første sjagger, jeg har set dette efterår.

Jeg havde forventet at flokke af stillitser ville fouragere foran kirken på marken – fuld af kartebolle og andre vilde blomster – men en spurvehøg gemte sig i et nærliggende træ, så kun en enkelt stillits dukkede kortvarigt op, før den hurtigt forsvandt igen.

Jeg gik sydpå ned ad bakken mod kysten og holdt en pause for at se tilbage mod kirken.

Området var let kuperet med store marker, som for nylig var blevet bearbejdet og tilplantet. Landskabet var domineret af flere store vindmøllers susen og kværnen. Horisontlinjen forsvandt næsten, og det virkede som om et skib svævede i luften.

Til sidst nåede jeg ned til en smal og sjældent besøgt vej, der gik nordpå og parallelt med kysten. Jeg holdt en pause på en velplaceret bænk og malede det grå hav og den grå himmel.

Regnen truede, men kom aldrig. Jeg gik ned til stranden ved Gines Minde, som altid glad for at være ved havet. Jeg kiggede mod nord med mit teleskop på skarverne, der var samlet på Hvidklevens hvide granitklipper.

På vej nordpå igen tog jeg en genvej langs kanten af en mark og holdt pause for at male den nye rapsvækst.

Herfra gik jeg ad meget stille og afsidesliggende veje. Nydam, en smal og malerisk sø, lå i læ i en smal dal. Over mig legede en tårnfalk, en spurvehøg og en musvåge i luften.

Jeg fortsatte gennem det intensivt dyrkede land øst for Ruts kirke. Jeg var træt og manglede inspiration. Sidst på dagen malede jeg et sidste billede af den fjerne kirke i det mælkeagtige lys fra den nedgående sol. Dagen var omme.