LAND 35 startede, som den forrige tur var endt – med grå himmel og silende regn. Iført mit regntøj gik jeg mod nordøst på den regnvåde vej, mens traktorer og lastbiler skreg og hvæsede forbi mig. Jeg var glad for at dreje ind på en roligere vej og derefter igen ind i en lydløs skov, hvor jeg vadede gennem knæhøjt vådt græs gennem en ung birke- og granplantage mod Rø-senderen, en 315 meter høj gittermast fastspændt med stålbarduner, der tårnede sig op over mig og faktisk hele Bornholm.
Til sidst nåede jeg frem til en af de betonstolper, hvori de gigantiske kabler, der holder masten på plads, er forankrede.
Jeg gik videre gennem skoven med gennemblødte støvler. Alt det våde vejr, vi har haft, betyder, at det har været et godt år for svampe. Og myg.
Til sidst forlod jeg skoven og kom ud i kulturlandskabet mellem Aarsballe og Klemensker. Dette er landbrugs-Bornholm: et område langt væk fra turistsporet, som jeg tidligere kun havde kørt igennem. Da jeg gik på kryds og tværs af de let kuperede marker og for det meste holdt mig til små veje og stier, blev jeg overrasket over mængden af uopdyrket jord, små skove og vandhuller. Tranernes trompeteren, når de fouragerede og fløj over markerne, skulle følge mig resten af dagen.
Efterhånden som dagen klarede op, tog vinden til, og jeg så en musvåge og en rød glente glide og svæve ubesværet over en lille skov.
Det bølgende landskab var et kompliceret tæppe af farver og mønstre. Mange marker var for nylig blevet høstet til ensilage og efterlod lyse mælkegrønne striber. Andre stod stadig med majs, mens nogle var lysende orange efter at være blevet behandlet med en eller anden form for kemikalie. Regnen, skyerne og solen kom og gik.
I et stykke tid var jeg nødt til at gå langs hovedvejen igen og udholde den konstante strøm af trafik og blæst. Jeg drejede taknemmeligt af og genoptog min vandring på kryds og tværs – for en stund ledsaget af to venner, som har fulgt turen.
Mod syd var de to master nu en konstant tilstedeværelse, der lyste ud over landskabet.
Grupper af måger samledes på markerne. Jeg havde mit teleskop med og forsøgte at fange deres utroligt rene fjerdragt, men det skiftende lys og deres nervøse bevægelser var en udfordring.
Jeg valfartede til en lille bakke, et af kun to steder i Danmark, hvor bakke-svovlrod kan findes (se her for hele historien). Den sti eller vej, der var markeret på kortet til bakken, fandtes ikke længere, og selve blomsterne var ingen steder at finde – måske var jeg for sent på den.
Tiden var ved at løbe ud, de kortere dage er virkelig ved at blive mærkbare nu. Jeg gik langs det gamle jernbanespor, der forbinder landsbyen Klemensker med Rønne og Allinge, nu en cykelsti. Her, med udsigt over Dammemose, malede jeg den nedgående sol.
Lidt senere ankom jeg til selve Klemensker og havde lige akkurat tid til at lave en sidste tegning, før- jeg blev hentet.
LAND 35
VEJRET – først regn, så overskyet med lidt sol, og så sol om eftermiddagen. Temperaturer 12 – 18 grader. Vind 3 – 7 m/s fra vest. Timer med nedbør: 1 time. Timer med sol: 6 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 21,17 km
DAGEN VAREDE – 13 timer og 49 minutter
SNAKKEDE MED – 5
FUGLE SET OG HØRT – 43 arter: (1. rigtig efterårsfugl: stenpikker) 0 nye, indtil videre = 126
LÆRT PÅ VEJEN – turen var for lang: for mange timer brugt på at gå og ikke nok på at male
I MIT HOVED – at slås – og hvornår det giver mening
www.benwoodhams.com 