LAND 33 – Ny Kirke til Aarsballe, 19.08.23

This page in English

Den spektakulære solopgang, jeg havde håbet på, blev desværre ikke til noget. I stedet var der et kedeligt gråt tæppe af skyer og en blæsende østenvind. Jeg ville gerne lave et “slice painting” af kirken, men lyset var ret statisk og uforanderligt. Desuden syntes jeg, at det var meget svært at “rumme” kirkens form inden for papirets ramme, og jeg kunne ikke beslutte mig for en passende synsvinkel. Jeg besluttede i stedet at gå rundt om kirken og lave flere studier fra forskellige punkter i håb om, at den samlede effekt i sidste ende ville være en mere troværdig afspejling af den cirkulære og tredimensionelle virkelighed, det er at besøge og se på den runde kirke.

Ny Kirke

Da jeg var færdig, var over halvdelen af dagen gået, og jeg havde allerede gået over to en halv kilometer ifølge min GPS.

GPS rute

Jeg havde meget at nå, så jeg gik i gang – mod øst ad smalle veje gennem det intensivt dyrkede kulturlandskab mellem landsbyerne Nyker og Aarsballe – et område, som jeg slet ikke kendte særligt godt.

Jeg kom langsomt højere og højere op i det blidt bølgende landskab med hvedemarker, små bondeskove og store gårde. Landet føltes anderledes på en eller anden måde – højere og ’tungere’, som om jeg kunne mærke granitten under mine fødder – i modsætning til det flade marklandskab på det sydlige Bornholm.

Udsigt fra Lille Gadegårdsvejen

I løbet af dagen blev sigtbarheden langsomt forværret, først lidt diset og til sidst en tyk tåge. Vejene var næsten tomme bortset fra den periodiske rumlen fra traktorer og mejetærskere. Med undtagelse af et par gurglende lærker var der ingen fuglesang.

Udsigt fra Karlsgårdsvej

Landskabet var stort set skjult for mig, og jeg gik alene gennem den mælkeagtige tåge og stoppede op nu og da for at forsøge at male de spøgelsesagtige former. I forhold til morgenens hyperdetaljerede maleri kunne disse ikke have været mere forskellige både i udførelse og resultat.

Udsigt fra Karsgårdsvej

Kold og forblæst ankom jeg til Aarsballe, glad for at blive hentet og for at blive befriet fra tågens ret klaustrofobiske kløer.

LAND 33

VEJRET – overskyet med lidt sol, og så tåget om eftermiddagen. Temperaturer 16 – 17 grader. Vind 7 – 8 m/s fra øst. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 0,5 timer.

STOP MED BIVVY – 0

GIK – 15,65 km

DAGEN VAREDE – 14 timer og 41 minutter

SNAKKEDE MED – 8 (alle sammen på kirkegården)

FUGLE SET OG HØRT – 28 arter:  0 nye, indtil videre = 125

LÆRT PÅ VEJEN – Nu har jeg det svært ved at male små detalje uden briller

I MIT HOVED – ’Mr Rat Face’ af Superbandet, billedskolen, og alle de ting jeg skal i løbet af de næste mange uger…