LAND 32 Røde og orange stænk i de høje cirrusskyer gav lovning om en spændende solopgang, da jeg ankom tilbage til Knuds Kirke ved daggry. Det var en smule køligt, men jeg fandt lidt læ for vinden og forsøgte at indfange kalejdoskopet af farver, mens de hele tiden skiftede i farve, valør og intensitet.
Det var en så intens og farverig begyndelse på dagen, at det hvide dagslys til sammenligning føltes ret almindeligt og kedeligt. Fra toppen af Snorrebakken kiggede jeg ned mod Rønne. Det var en meget velkendt udsigt; de røde tage i den gamle bydel blandet med træer, industribygninger og de gigantiske havvindmølleelementer, der står i havnen.
Jeg gik langs bakkekammen og derefter ned mod en af de mange søer, der omgiver Rønne. De var engang store lergrave, hvor der blev udvundet kaolin – først til porcelæn og siden til andre produkter, og nogle af dem var stadig i brug så sent som i 80’erne. Siden er de blevet fyldt med vand og er nu omgivet af grønt og udgør en del af den “grønne ring”, der omkranser Rønne, og de bruges til rekreation: fiskeri, jogging, hundeluftning og så videre.
Dagen blev hurtigt varmere. Udmattet nød jeg en kort lur på det fugtige græs. I flere uger har Bornholms vejr været forfærdeligt med storme og oversvømmelser, og jeg følte mig meget taknemmelig over, at vinden havde lagt sig, og solen endelig kom frem igen på en LAND-fredag. Jeg fortsatte med at gå rundt om søerne og bemærkede, hvordan den høje vandstand havde oversvømmet sandstranden omkring søbredden.
Ved den nordligste sø nød jeg det biodiverse habitat – det holder aldrig op med at forbløffe mig, hvor hurtigt naturen vender tilbage, når den får mulighed for det. Et velpolstret markfirben, der solede sig i krattet, var et heldigt fund.
Jeg fortsatte nordpå og fulgte cykelstien, som engang havde været jernbanen fra Rønne til Allinge. Da stien svang mod øst, gik den gennem Almegaards militære øvelsesområde, som jeg besluttede mig for at udforske lidt – efter jeg havde tjekket, at der var offentlig adgang. Jeg havde aldrig været der før og nød at udforske de blandede skove og utroligt insekt- og blomsterrige enge, der blev gennemskåret af Blykobbe-bækken og de dybe hjulspor fra militærkøretøjer. Det er helt sikkert et sted, jeg vil vende tilbage til.
De sidste par timer gik jeg ad de smalle veje mod Nyker. Den dybe brummen fra mejetærskere og traktorer blandede sig med den søde duft af halm, mens et tårn af skrigende mursejlere snoede sig rasende over mig.
Da jeg endelig ankom til Ny kirke, endnu en af Bornholms rundkirker, nåede jeg kun at lave et par hurtige blyantsskitser, før mit lift ankom. I næste uge krydser jeg fingre for endnu en spektakulær solopgang.
LAND 31
VEJRET– solrig men overskyet om eftermiddagen. Temperaturer 14 – 17 grader. Vind 2 – 4 m/s fra vest. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 9 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 17,85 km
DAGEN VAREDE – 15 timer og 16 minutter
SNAKKEDE MED – 2
FUGLE SET OG HØRT – 46 arter: 1 ny, grønbenet rørhøns, indtil videre = 125
LÆRT PÅ VEJEN – At grønbenet rørhøns er rigtig god til at gemme sig
I MIT HOVED – Funeral – sangen af Phoeboe Bridges. Min datter på højskolen. Raskalnikov og Razoumikhin.
www.benwoodhams.com 