Jeg pakkede mine ting ud i regnen, ikke helt udsovet og ikke helt forberedt – torden og lyn havde vækket mig tidligere fra min urolige søvn. Jeg sad på hug over mit maleri for at beskytte det mod regnen og kiggede ned mod Åsemyre.
Senere, efter flere timer i ly under presenningen og i dårligt humør, begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved hele LAND-projektet. Jeg følte mig fanget af de regler og den struktur, jeg havde pålagt mig selv. Ved Lilleborg, en gammel borgruin dybt inde i skoven, lavede jeg et hurtigt maleri af skoven, der spejlede sig i borgesøen, inden regnen vendte tilbage.
Senere, i endnu en kort pause fra regnen, lavede jeg et par hurtige skitser af vandnymferne, der fløj lavt frem og tilbage over søen.
Til sidst stoppede regnen, og med den min negativitet. En genert sol vendte tilbage, og skoven føltes fornyet, med farverne, lydene og lugtene intensiveret.
Jeg gik gennem skoven mod vest, og på et tidspunkt udforskede jeg det lidt tilgroede, men alligevel fascinerende arboret. I et gammelt granitbrud, som der er mange af i området, var en stor bestand af tidsler dækket af bier, natsværmere, svirrefluer, biller og sommerfugle.
Senere gik jeg forbi grankule, hvor jeg prøvede igen med træerne, denne gang lidt anderledes.
Herfra krydsede jeg hovedvejen og begav mig endnu en gang ind i det bornholmske kulturlandskab. Den smalle vej var ikke asfalteret og snoede sig gennem ærtemarker, fyldt med vilde blomster og besøgt af flere flittige stillitsflokke. Jeg kom ud på en større vej og nød for første gang under LAND-projektet udsigten mod vest over bølgende marker helt ud til havet – mit LAND-hjem de næste mange måneder.
Jeg drog mod syd et stykke tid, og så tilbage ind i skoven – på lidt af en mission for at finde ’Bobbastenen’, en enorm vandreblok i granit dybt inde i skoven. Den var ikke tydeligt afmærket med skilte, hvilket gjorde den endnu mere speciel, da jeg endelig fandt den – en kæmpe klædt i mos, gemt mellem træerne, der var vokset op omkring den.
Herfra gik jeg til det gamle stenbrud ved Bjergebakke – et af mine yndlingssteder på Bornholm og et sted, hvor jeg har lavet mange malerier og installationer. Så meget desto mere irriterende var det derfor, at mit maleri af de sprængte granitvægge var så mislykket.
En kort gåtur førte mig så til min endelige destination, bautastenene ved Store Bjergbakkegård. Jeg nåede at lave en hurtig skitse inden jeg var helt ’færdig’ og dagen var omme.
LAND 29
VEJRET– regn, og så lidt sol. Temperaturer 14 – 19 grader. Vind 1 – 6 m/s fra vest. Timer med nedbør: 3,5 time. Timer med sol: 6 timer.
STOP MED BIVVY – 1
GIK – 16,85 km
DAGEN VAREDE – 16 timer og 31 minutter
SNAKKEDE MED – 1
FUGLE SET OG HØRT – 41 arter: 0 nye, indtil videre = 123
LÆRT PÅ VEJEN – Jeg lavede min egen gaffel af en pind, fordi jeg havde glemt at tage en med
I MIT HOVED – min uges undervisning på højskolen fyldte rigtig meget. Også forhold – især et langt og vidunderligt et…
www.benwoodhams.com 