LAND 22 Det tørre solskinsvejr på Bornholm fortsætter. Klatøjet og ikke helt udsovet fortsatte jeg ad stien langs Læså. Den kølige morgenluft var sprængfyldt med gærdesmuttersang og duften af ramsløg. De første gyldne lysstråler fra den opgående sol glødede på de snoede træstammer og grene.
Markerne til venstre, og til højre den tætbevoksede dal ned til åen – nu betydeligt lavere end i fredags.
Jeg ankom til Limensgades stenbrud hvor lag af skifer og kalksten mødes. Jeg solede mig og prøvede at få varmen. En hvid vipstjert flaksede rundt.
Jeg satte kursen mod nord og derefter mod øst, mod Ugleenges græsgange, hvor heste løb rundt omgivet af tætte striber af kørvel og hvidtjørn. Jeg forsøgte at gå til Bosthøj, men stien sluttede brat. Da jeg vendte tilbage til Ugleenge, forsøgte jeg at fange den svimlende overflod af de blomstrende tjørnebuske. Den hypnotiske og næsten irriterende sang af tornsangeren fyldte luften.
Tæt på vejen stoppede jeg ved endnu et lille stenbrud – denne gang sandsten. Udsigten mod syd, helt ud til havet, omfattede stedet, hvor bornholmere engang kæmpede mod deres lubeckske overherrer i 1625. Dette område er også botanisk betydningsfuldt – på grund af det tynde lag jord er der aldrig blevet pløjet – men jeg kunne desværre ikke finde orkideer i det høje græs.
På vej mod nord på en sti gennem en rapsmark krydsede jeg det gamle jernbanespor – fuldstændig slettet nu, med kun en lille række træer, der afslørede dets tilstedeværelse. Foran nogle tilgroede udbygninger på en gård så jeg en hare nappe noget ukrudt. I stedet for at bøje sig ned eller løbe væk, mens jeg nærmede mig, fortsatte den med at spise. Gennem min kikkert kunne jeg komme tæt nok på til at se, at den var blind på det ene øje.
Jeg var nået til Klintebakken, et af de områder på Bornholm, hvor forkastningszonen, der krydser øen, er mest tydelig. Her mødes granit og sandsten, adskilt med 1,2 milliarder geologiske år. Dette er et passende stedet for ’NaturBornholm’, øens opdagelses-, videnskabs- og naturcenter. I deres lille dam så jeg stor- og lille vandsalamander, der svømmede og tumlede i vandet som små drager. Foran besøgscentret lurede endnu større drager.
Gnejsgrundfjeldet ligger højt over Bornholms flade landskab.
Lag af Balka og Nexø sandsten er blevet løftet af stærke kræfter.
Jeg ankom til Strøby sandstensbrud, der er kendt for sin forstenede havbund, hvor jeg ellers havde glædet mig til at kikke og male de små damme – men tiden var ved at løbe ud. Jeg lavede en hurtig skitse af de stenede riller, perfekt sidebelyst af den lave sol.
Den sidste times tid var en skøn aftentur i rask tempo gennem stille småveje op mod Aakirkeby. Vinden havde lagt sig nu, og solen kastede et gyldent lys. Nattergalesang blandet med den berusende duft af tjørn. Nogle valmuer rødmede umuligt lyst på en mark, men jeg havde kun tid nok til at lave en hurtig skitse.
Selvom jeg kun var fem minutters kørsel fra mit hus, har jeg aldrig gået denne vej til Aakirkeby før, og jeg følte mig på en eller anden måde forbundet med Bornholms fortid – at gå over markerne mod kirken. Lige før jeg ankom til dagens mål, gik jeg gennem en lille skov, hvor de sidste solstråler glødende på træernes snoede stammer og grene. Dagen var forbi og var endt ligesom den var begyndt 17 timer tidligere.
LAND 22
VEJRET–solskin det meste af dagen. Temperaturer 7 – 15 grader. Vind 2 -6 m/s fra forskellige retninger. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 15,5 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 15.92 km
DAGEN VAREDE – 17 timer og 1 minutter
SNAKKEDE MED – 2
FUGLE SET OG HØRT – 45 arter: 1 nye (sivsanger), indtil videre = 112
LÆRT PÅ VEJEN – sko og ben kan godt bliver gennemblødt i høje våde græs
I MIT HOVEDE – vandsalamander
www.benwoodhams.com 