LAND 19 For første gang: ingen hue, handsker, tørklæde, eller tyk jakke. Solen stod op på en klar stålblå himmel, og fra mit udgangspunkt omgivet af gulnende rapsmarker, var jeg fuldstændig dækket af frydefulde toner af lærkesang. Da jeg langsomt satte kursen mod skoven, blev lærke-sangen gradvist afløst af den gentagne og overvældende ’tjåkken’, klapren og fløjten fra de nyankomne nattergale.
Jeg ville tilbringe den første halvdel af dagen i Raghammer skydeterræn. En stor del af området, der dækker over 300 hektar skov, klit og hede, er beskyttet på grund af dets mangfoldige flora og fauna. Jeg satte kursen mod øst og fulgte den ydre grænse ad en velklippet og afmærket sti gennem en blanding af krat og åben skov – hele vejen ledsaget af en berusende kakofoni af fuglesang og kirsebærblomstring.
Til sidst ankom jeg til kysten. Badet i morgenlyset var den fuldstændig øde strand intet mindre end paradisisk. Jeg var glad for at møde havet igen og blev mindet om mit besøg under KYST-projektet i efteråret 2018.
Jeg gik rundt om Raghammer Odde og så ind til den åbne hede, hvor engpiber, gulspurve og stenpikkere flagrede rundt.
Oven over det hele en hvepsevåge og senere en sort glente. Sådan så en stor del af Bornholm ud for ikke så længe siden. En stor flok larmende digesvaler havde travlt med at udgrave deres reder i nogle enorme sandbunkere – jeg blev draget af de lette og flimrende skygger, men de var sjældent stille nok, og jeg kæmpede med at fange dem på papiret.
Dagen var lang, men jeg havde stadig et stykke vej endnu. Jeg havde det alt for varmt, tasken var tung, og jeg var ved at løbe tør for vand. Jeg gik mod vest gennem en søvnig fyrreskov og ankom til sidst til Boderne. Jeg passerede hurtigt igennem byen og fulgte derefter kyststien, der løb på toppen af skrænten, parallelt med kysten og min KYST-vandring for fem år siden. Jeg var glad for muligheden for at male en gravand og en sildemåge i havets stærke reflekterende lys, et velkendt og behageligt motiv for mig.
Jeg gik gennem krat og blomstrende kirsebærskov. Skrænten var nogle steder ved at skride ned på stranden, og den grønne og røde ler kunne ses, dog den var udtørret på grunde af alt det tørvejr, vi har haft på det seneste. Et rustent hejsespil på kanten af skrænten var muligvis en rest fra nogle af de udgravningsindustrier, som blev etableret på kysten i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, hvor leret blev udskibet fra stranden og fragtet direkte til København.
Lige før udmundingen af Riseåen ankom jeg til gryden, et naturligt amfiteater, og her holdt jeg en pause for at beundre den skummende slåenblomst fanget af de sidste stråler fra den nedgående sol.
Det vat ved at blive sent, og jeg fulgte Riseåen op ad bakke mod Søndre Landevej og dagens mål – Skelbro stenbrud.
LAND 19
VEJRET– Uafbrudt solskin hele dagen. Temperaturer 11 – 20 grader. Vind 4 – 7 m/s fra øst. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 16 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 14.93 km
DAGEN VAREDE – 16 timer og 3 minutter
SNAKKEDE MED – 0
FUGLE SET OG HØRT – 57 arter: 14 nye (sortstrubet lom, edderfugl, hvinand, toppet skallesluger, tårnfalk, mudderklire, digesvale, gul vipstjert, engpiber, nattergal, stenpikker, havesanger, tornsanger, skovsanger), indtil videre = 106 arter)
LÆRT PÅ VEJEN – tag en blød vandflaske med næste gang, så kan den fyldes op ved de små offentlige toiletvaske.
I MIT HOVEDE – på trods af det fantastiske vejr, kæmpede jeg mod dårlig humør og forkølelse.
www.benwoodhams.com 