
LAND 17 Daggry. Jeg sad i toppen af det nordlige fugletårn ved Ølene, og kikkede over mosen. Køreturen hertil havde været spektakulær, med mosekonens bryg svævende fint over landskabet. Mosens beboere vågnede langsomt af deres dvale, og snart var jeg omgivet af en kakofoni af fuglesang.

Solen strømmede ind i mosen og ramte flere rørhøge, der solede sig på døde træer. Jeg var stadig i skygge, og mine farver frøs på papiret.

Snart stod solen højt nok til at varme min ryg, og jeg malede de fantastiske viber og friske rørspurve. Vinterdroslene var nu fløjet videre og for første gang dominerede løvsanger og munke lydbilledet. Safterne var begyndt at stige.


Jeg skulle videre – jeg gik sydpå og derefter mod vest, langs kanten af mosen. Et gammelt birketræ og et bøgetræ var vokset sammen, smeltet sammen i en evig omfavnelse. Det var svært at se, hvor det ene startede og det andet sluttede.

Fra det sydlige fugletårn havde jeg en fantastisk udsigt over mosen. Adskillige rørhøge drev over hovedet i parringsspil.

Et par tranervirkede meget vagtsomt, men lige pludselig så jeg deres unge

Jeg gik væk fra mosen og tilbage ind i skoven. Pedersker jagthytte blev for nylig ombygget til et shelter og samlingssted, hvor flotte informationstavler fortalte om, hvordan Bornholms højlyng blev forvandlet fra almindelig græsning og samlingsområde til skovplantage ejet af sognet i løbet af 1800-tallet. I skoven var det stadig muligt at få øje på sporene efter de gamle hulveje, der gik over heden. De gamle pilte – vejvisere – kan stadigvæk findes dybt inde i skoven.



Jeg gik på kryds og tværs mellem mørke plantager og mere åbne områder, hvor træerne var blevet fældet for nylig. Jeg kom til en dam, hvor jeg brugte flere timer på at stirre ned i vandet og fortabe mig. Jeg så hundestejler, springfrø haletudser, lille- og stor vandsalamander, bugsvømmere, vandbiller, og guldsmedelarver. Jeg kunne have brugt hele dagen der – langt væk fra alt og alle.

Tilbage på stien gik jeg ind i skoven. Nogle gange fulgte jeg stierne, andre gange slog jeg slag tilfældigt gennem træerne. Jeg stoppede for at tegne anemonerne og et intetanende pindsvin.


Senere på dagen blev solen skjult bag skyer – men nogle engkabbelejer i en grøft gjorde deres bedst for at kompensere.

Det havde været en fantastisk lang dag – jeg var udmattet men langt fra dagens mål. Jeg snublede ud af skoven og drog sydpå, ned fra den gamle højlyng og ned ad bakken mod Syd Bornholms kulturlandskab igen. Da jeg kikkede tilbage op mod plantagen, så jeg nogle glenter samle sig i tusmørket for at overnatte et hemmeligt sted dybt inde i skoven.

LAND 17
VEJRET– Solskin om morgenen, senere sløret sol og overskyet. Temperaturer 0 – 11 grader. Vind 0 – 4 m/s fra skiftende retning. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 8 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 16.62 km
DAGEN VAREDE – 15 timer og 30 minutter
SNAKKEDE MED – 3
FUGLE SET OG HØRT – 52 arter: 6 nye (pibeand, rødstjert, bynkefugle, munk, løvsanger, rørspurve, indtil videre = 88 arter)
LÆRT PÅ VEJEN – mere vand næste gang! Jeg løb tør allerede om eftermiddagen
I MIT HOVEDE – Havedammen, familie, chimpanser, biodiversitet.
