LAND 09 Daggry var stille og frostklar, og toppene af de højeste fyrretræer lyste orange i solopgangens lys. Marley – min hund og entusiastiske rejsefælle for dagen – og jeg gik fra parkeringspladsen gennem skoven og op til Rokkesten, dagens startpunkt.
Vi fortsatte på den stenede og snoede sti ned gennem mudrede sprækkedale og over klippestykker, der blev slidt glatte for tusinder af år siden af gletsjere, der trak sig tilbage. Vi kom til sidst ind i et mere åbent område med en vidstrakt udsigt over den sydlige del af øen, hvor den blålige frost på græsset blev brændt bort af solen.
Endnu længere nede kom vi til Kaasegaard, et attraktivt kuperet landskab, der for det meste holdes åbent af græssende køer, får og … alpaka. Området var en ’Klippeløkke’ som før i tiden var en vigtig del i det bornholmske landskab. Disse områder har fra gammel tid været vanskelige at dyrke med afgrøder fordi grundfjeldet ligger højt, så de har i stedet været anvendt til overdrevsgræsning. De er aldrig blev gødsket, og det har medført et ganske særligt og rigt plante- og dyreliv. Der findes ikke mange af dem tilbage på Bornholm, og denne klippeløkke er købt og drevet af Aage. V. Jensen Naturfond.
Vi vandrede videre, forbi Slingesten og Linkisten og ankom til Gamleborg. Her sad jeg med udsigt over dalen og sugede varmen fra solen til mig, mens et par musvåger cirklede dovent rundt over mit hoved. I det fjerne kunne jeg høre traner kalde og en motorsavs søvndyssende larm. Endnu tættere på sporadiske og tøvende lyde – gulhammerens hypnotiserende sang, spættens tromme og fasanens bark – der bekræftede følelsen af, at skoven forsigtigt var ved at vågne af en dyb søvn.
Vi gik videre igen, forbi Altersten og gennem en kæmpe granplantage, nyligt høstet. På vej mod syd igen søgte vi ly fra den tiltagende vind ved bredden af Øle Å inde i skoven.
Begge temmelig trætte gik vi nu op over ’Slamrebjerg’ med fin udsigt over det flade landbrugslandskab mod Nexø. Vinteren var vendt tilbage, og morgenen blot et fjernt minde. Da vi gik ned ad bakken igen, krydsede vi den usynlige ‘Tornquistzone’, der adskiller det nordlige Bornholms ældre granit og gnejs fra de meget yngre sedimentære bjergarter i syd – et betydningsfuldt øjeblik for mig.
Vi ankom kolde, forblæste og udmattede til Bodils Kirke, vores destination. Derfra, da jeg var færdig med at male og solen officielt var gået ned, var det endnu en times gåtur gennem skumringen tilbage til bilen.
LAND 09
VEJRET– Sol om morgenen, skyet om eftermiddag. Temperatur mellem 1 og 4 grader. Vind 3 – 8 m/s fra vest. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 5 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 13.03 km
DAGEN VAREDE – 10 timer og 49 minutter
SNAKKEDE MED – 1
FUGLE SET OG HØRT – 27 arter: en nye (vibe, indtil videre = 53 arter)
LÆRT PÅ VEJEN – jeg er et kattemenneske
I MIT HOVED – sangen ’Southern Cross’ by Nine Black Alps
www.benwoodhams.com 