LAND 06 Fra mit udsigtspunkt ved vejsvinget kikkede jeg ned på marken, hvor der var ikke mindre end syv harer. De var i gang med at jagte hinanden over stubbene og forstyrrede rågerne og skovduerne, der gik og ledte efter mad. Ikke et rigtig forårstegn, men alligevel et tegn på, at vinter er næsten omme, og dagene er ved at blive længere.
Et par timer inden var dagen startet med solopgangen gemt bag skyerne, men nu skinnede solen, og jeg var spændt på at se, hvad dagen ville bringe. Jeg gik nordpå, og så østpå, og lavede nogle små skitser at de interessante geometriske mønstre på markene. Bagefter brugte jeg alt for lang tid på at prøve fange forholdet mellem farverne på himlen, havet og marken.
En tiltrådt sti førte mig ned til Vasaå, som jeg fulgte et stykke tid, indtil jeg nåede den ’Store Eg’ – i hvis selskab tilbragte jeg flere andægtige timer, mens jeg studerede og beundrede den dybt rillede bark og træets vidtstrakte, knudrede lemmer. Godt 300 år gammel ifølge skiltet, og det har velfortjent titlen som Bornholms tykkeste træ.
Jeg følte mig energisk og positiv, og drog igen mod sydvest, op i et blidt bølgende landskab i okker, umbra og grønt, indrammet af Østersøens stålblå. Jeg stoppede og skitserede en af de mange høje, som ligger spredt ud over landskabet. Her var det Sorte Muld, et religiøst centrum I 300-600tallet, hvor tusindvis af guldstykker, kaldet guldgubber, er fundet i de sidste mange år af arkæologer.
Mens jeg tegnede, lagde jeg mærke til en mærkelig lyd i det fjerne. Min først tanker var viber, men det var alt for tidligt på året, og alligevel var lyden meget melodisk og insisterende. Måske var det lyden af vinden der ruskede i luftkablerne – men igen, den var alt for behagelig og kompleks en lyd. Måske var der sangene af jernalderens kor, som blev båret gennem tiden? Så pludselig gik det op for mig: lyden, jeg hørte, var sangen fra aberne (Gibbon aber), der bor i Brændegårdshaven, en zoologisk have og forlystelsespark som ligger nede i dalen tæt på. Vinden blæste deres utrolige smukt sang over markene til lige der, hvor jeg stod. Det var foruroligende og passede ikke ind at høre deres kald ført af den iskolde baltiske vind, så langt fra deres fugtige og varme regnskovshjem i Sydøstasien. Men det var også utroligt rørende og smukt.
Jeg gik videre. Nedad og tættere på Svaneke igen, hvor jeg blev tiltrukket af den rodede skyline med kæmpe haller, siloer, vindmøller og alt muligt andet.
For den sidste gang vendte jeg om og gik samme vej tilbage og drog mod sydvest igen. Snart ankom jeg til Hallebrøndshøj, en meget fint jættestue som blev bygget for over 5.500 år siden – lang tid før Sorte Muld. Den blev bygget af de lokale bondesamfund som en gravplads og, utroligt nok, kunne jeg godt kravle ind i gravkammeret hvor jeg, væk fra vinden der var ved at trække op og på et tæppe af tørre egeblade, nød en kop varm kaffe og gik i gang med at male.
Snart kom en fin støvregn, og dagen var forbi. Jeg gik hele vejen tilbage til der, hvor jeg havde efterladt bilen om morgenen, træt men propfuld af utrolige oplevelser og tanker.
LAND 06
VEJRET– Overskyet, og så lidt sol. Overskyet og lidt regn om eftermiddagen. Temperaturer mellem 4 og 6 grader. Vind 8 – 10 m/s fra vest. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 5 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 12.46 km
DAGEN VAREDE – 9 timer og 28 minutter
SNAKKEDE MED – 1 (da jeg var ind i jættestuen, kom der en mand med sin søn. De fik et chok da de så mig derinde. De var de eneste, jeg så hele dagen).
FUGLE SET OG HØRT – 24 arter: to nye (fiskehejre og stær, indtil videre = 47 arter)
LÆRT PÅ VEJEN – ingenting?
I MIT HOVEDET – Jeg tænkte på forskellene mellem LAND og KYST. Nu begynder jeg at få lidt mere styr på det Bornholmske kulturlandskab – markerne, bondeskove, gårde osv – LAND projektet har virkelig overtaget mit liv.
www.benwoodhams.com 