LAND 40 – Egeshøje til Alemeløkkestenbrud, 06.10.23

This page in English

LAND 40 Regn og blæst. En tung tin-grå himmel. Jeg forlod hovedvejen og gik ad en smal vej, der forbinder en række gårde og husmandssteder. Jeg tænkte på, hvor mange af Bornholms mindre stier og veje, der forbinder gårde, der er blevet slettet i takt med, at markerne er blevet større, og folk bebor landskabet på en anden måde.

Bedegadevej

Nogle af gårdene og husmandsstederne var store, gemt bag gigantiske skure og siloer, andre var forladte, andre igen var sommerhuse. Ved siden af et tomt hus var der et Guldlok-øjeblik: to stole og et bord under en markise, som tilbød velkommen beskyttelse mod regnen.

På smalle veje fortsatte jeg langsomt vestpå mod havet gennem et attraktivt landskab med små marker og blandet bondeskov. Jeg var snart gennemblødt og kæmpede for at holde papir og maling tørt. Jeg fulgte flokke af småfugle, der begejstret drev rundt mellem mark og skov. Alle farver var mættede og intensiverede. Blomster og bær stoppede mig i mine spor.

Efter den fine Indian summer føltes det forfriskende at få lidt vejr, noget at bide i.

Fra kanten af Ringedal, mod øst

Jeg sad på kanten af Ringedalen, en dyb, skovklædt sprækkedal, der er skåret ind i marklandskabet. I bunden af dalen lå en smal sø omkranset af lysegrøn andemad, hvor en flok pibeænder søgte ly for stormen.

Ringedalen

Jeg gik ned i dalen og op på den anden side gennem en tæt ege-, fyrre- og kirsebærskov, som er typisk for Nordbornholm. Vedbend, snoede rødder, mudder og glat granit under fødderne, væltede træstammer, mosdækkede glemte stengærder, og den konstante klirren af fuglekonger over mig.

Jeg kom ud af skoven og ind i Almeløkke-stenbruddets enorme caldera. Væg af voldsomt arret, lilla og okkerfarvet granit, der var blevet hærget af vind og regn.  I tørre pauser forsøgte jeg at male, så godt jeg kunne. Da regnen blev for meget, gik jeg rundt og udforskede, hele vejen til det nærliggende Vang Stenbrud.

Almeløkkestenbrud

Disse stenbrud blev nedlagt så sent som for 20 år siden. I de sidste årtier af deres drift blev de et stridspunkt mellem naturbeskyttelsesgrupperne, der forsøgte at beskytte regionens unikke natur, og erhvervslivet og de politiske lobbyister, der talte for de økonomiske og arbejdsmæssige fordele ved driften. Det er derfor ret ironisk, at stedet i den korte tid, der er gået siden lukningen, er blevet omdannet til en rekreativ ’naturpark’ med klatring, mountainbiking og vandrestier.

‘Nevadaklippen’, Vangstenbrud

Vandrefalke, ringduer og dompapper bygger rede i de udsatte granitklipper, mens lille præstekrave bygger rede i kanten af de mange søer og damme. Birketræer skyder allerede op overalt, og det bliver fascinerende at se, hvordan området udvikler sig i de kommende årtier.

Jeg forsøgte at male den utrolige udsigt over stenbruddet med det oprørte hav og Hammershus Slot i det fjerne, men en ny bølge af regn kom, netop som vandrefalken fløj forbi, og jeg måtte pakke sammen igen.

Vandrefalken, Vangstenbrud

Jeg vandrede lidt mere rundt og tog så tilbage sydpå til opsamlingsstedet, hvor dagen sluttede.

LAND 40

VEJRET – støvregn eller regn det meste af dagen. Temperaturer 13 – 15 grader. Vind 7 – 17 m/s fra vest. Timer med nedbør: 9 timer. Timer med sol: 0 timer.

STOP MED BIVVY – 1

GIK – 15,54 km

DAGEN VAREDE – 11 timer og 8 minutter

SNAKKEDE MED – 0

FUGLE SET OG HØRT – 33 arter:  (0 nye) – indtil videre = 130

LÆRT PÅ VEJEN – Godt at have mit kort i en plastiklomme

I MIT HOVED – Det var dejligt at kæmpe mod og med vejret – The Apprentice Series 16, Superbandet sang 4. Happy Valley. Wii. Døtre.