LAND 26 Fløjlsblød mosekonebryg lå lavt på markerne og i dalene, mens himlen var klar. Jeg startede i den østlige ende af Ekkodalen og gik i gang med at male med det samme. Et par trompeterende traner fløj over hovedet på mig, og de urovækkende skrig fra rådyr genlød mellem dalens høje granitvægge.
Det meste af dagen skulle bruges på at udforske Ekkodalen. Den er Bornholms største sprækkedal, et dybt ar, der løber gennem Bornholm, begyndende ved stranden ved Saltuna – hvor jeg startede LAND for et halvt år siden. Her, midt på øen, er dalen dybest og mest imponerende, de mauve-grå granitvægge rejser sig lodret fra den smalle dalbund. Ekkodalen er et populært turiststed på Bornholm, og turister der efterlyste deres ekko (’Hvad drikker MØLLER!?’) fulgte mig senere på dagen. Men nu, og i mange timer endnu, havde jeg hele dalen for mig selv.
Jeg fortsatte langs dalen og kikkede tilbage til der, hvor jeg var startet.
Inden jeg krydsede dalen, lavede jeg endnu en undersøgelse af granitfacaden. Dagen var overskyet, men behagelig nok med et jævnt og stabilt lys.
Jeg klatrede op ad de stejle trapper og gik gennem egetræskoven oppe langs kanten af dalen. På forskellige punkter gav et brud i løvet frit udsyn til dalbunden og stien nedenfor. På forsiden af en stor granitklippeflade – et lille ’Ozymandius’-øjeblik – forsøgte jeg at læse Bergsøs noget falmede mindedigt til Hans Rømer, en af øens mest fejrede sønner, som stod for grundlæggelse, indhegning og beplantning af enorme områder af Bornholm.
Jeg fortsatte gennem skoven og så tilbage ned i dalen, som jeg fulgte op til Gamleborg, øens hovedfæstning og kongsborg i vikingetiden. Borgen blev forladt for længe siden, og kun nogle granitmure er tilbage – Bornholms ældste stenbygning og samtidig en af landets første grundmurede bygninger. Jeg stoppede her og hvilede mig i ly af min presenning, da det var begyndt at regne.
Jeg gik tilbage igen og fortsatte i skoven parallelt med dalen, gennem moden bøgeskov og enorme granplantager. Disse velkendte stier er blevet skåret ind i mit væsen gennem utallige gå- og løbeture, og jeg følte mig fuldstændig ‘hjemme’.
Jeg sad på ’Dronningestenen’ og kikkede ud over dalen og videre endnu, over den nyomlagte Læså, over markerne, og helt ned til den fjerne Østersø.
Jeg gik langs kanten af dalen og så igen ned i dalbunden ad stier, der var meget velkendte for mig – men så dem med nye øjne. Den mørke skov i regnen er et magisk sted, og den fordybende surround-lyd fra den faldende regn syntes at koncentrere mit syn.
Tiden var ved at løbe ud, og desværre måtte jeg sætte farten op. Jeg vadede gennem Egeholms lange gennemblødte græs og endte på kanten af det, der engang havde været en kæmpe sø, og senere stadig et vådområde, inden det blev drænet til landbrug. Dette enorme område er nu ved at blive ’rewilded’ af Naturstyrelsen– drænrørene ødelagt og Læsåen er vendt tilbage til sit oprindelige forløb. Jeg så ud over markerne på tranerne, gæssene, rådyrene og harerne og følte mig opmuntret.
Fra Kjærgårdsfugletårnet, så jeg tilbage mod Ekkodalen og skoven. Over hovedet legede unge rørhøge i vinden. Herfra var der kun et par kilometer mere til mit hus, hvor jeg ankom, lige da solen gik ned bag skyerne, udmattet og opstemt, halvt gennem året og halvvejs gennem Bornholm.
LAND 26
VEJRET– overskyet og regn om eftermiddagen. Temperaturer 16 – 19 grader. Vind 2 – 6 m/s fra forskellige retninger. Timer med nedbør: 6 timer. Timer med sol: 1 time.
STOP MED BIVVY – 2
GIK – 13,30 km
DAGEN VAREDE – 17 timer og 17 minutter
SNAKKEDE MED – 0
FUGLE SET OG HØRT – 44 arter: 1 nye (sortklire), indtil videre = 118
LÆRT PÅ VEJEN – YR vejr app er ikke god
I MIT HOVEDE – jeg tænkte på min uge på højskolen, hvor jeg havde lige haft et akvarelkursus med nogle søde elever. Jeg tænkte på alle de forskellige ting, jeg havde sagt om at male (kulør, valør, intensitet, osv) og højskolekultur – med sang og socialt samvær
www.benwoodhams.com 