LAND 23 Aa kirken ligger som et fyrtårn midt i byen, tæt på midten af øen. Solid og uprætentiøs med dens tykke vægge lavet af granit, sandsten og kalksten – alt sammen hentet fra lokale stenbrud. En fysisk manifestation af øens geologi og kultur, så det er let at forestille sig, hvordan kirken har været det åndelige og sociale centrum i det omgivende samfund. Jeg gik rundt på den smukt vedligeholdte kirkegård og læste inskriptionerne, der beskriver livet for længe siden – mange grupperede sig efter den lokale gård, de kom fra.
Sådan var mine tanker, mens jeg vandrede rundt, og landsbyen sov omkring mig. Daggryet startede klart, men da jeg drog nordpå væk fra Aakirkeby, tog vinden til og en kold tåge lagde sig over de frodige grønne marker. Jeg fortrød hurtigt, at jeg ikke havde taget mere tøj på.
Min rute førte mig op i Almindingen igen ad for det meste ukendte (af mig) veje og spor. Dette område føltes fjernt og på en eller anden måde gammelt. Jeg tænkte på grænser, synlige og usynlige, og havde fornemmelsen af, at jeg var trådt ind i en ny del af øen – eller måske var jeg gået ind i en ny årstid? Fuglesangen aftog lidt, og eskadroner af stære og deres nyudklækkede unger var overalt. Det føltes anderledes.
Tæt på kanten af skoven stoppede jeg ved en forsømt lade, der stod alene ved siden af en marksti. Solen var fremme nu, og jeg brugte alt for lang tid på at male hver eneste detalje, glad for at være i læ.
Jeg fortsatte ind i skoven, og passerede kort gennem køkkenhaverne og værkstederne fra ’Friskoven’ – en nyopstartet økosamfund, og så forbi en enorm motocrossbane. Begge virkede mennesketomme, og begge var helt nye steder for mig.
Jeg fortsatte gennem skoven – nogle gange monotone granplantager, andre gange mere forskelligartede med nygravede damme. Jeg stoppede ved kanten af den ene dam til frokost, i læ for vinden og til serenaden af et kor af kvækkende latterfrøer. Der var snesevis af dem i midten af dammen, der kæmpede om de bedste pladser, slog ind i hinanden og sparkede nogle gange vandstråler op i luften.
I kanten ventede mindre frøer på deres tur. Nogle af dem var stille længe nok til, at jeg kunne prøve at fange deres grønne glans, sivene og deres refleksioner og skygger.
Jeg fortsatte gennem skoven. På et tidspunkt fulgte jeg et gammel stengærde – den gamle sognegrænse. Ved et hjørne af muren/grænsen stod et stort dødt egetræ alene, som måske engang var synligt på lang afstand – før plantagen blev plantet omkring det.
Efter mere vandring ankom jeg til indgangen til ‘bisonskoven’. I 2012, blev der udsat 7 europæisk bison i en 200 hektar stor indhegning i Almindingen. Formålene var at hjælpe med at bevare en truet art og at undersøge, om de kunne være med til at skabe en mere mangfoldig natur i skoven. Siden da er deres antal steget, og de er en af Bornholms mest populære turistattraktioner. Først var jeg dog fikseret på mindre bytte – guldsmede, der søgte læ for vinden langs skovstierne.
At tegne guldsmede er altid utroligt givende – intensiteten af at følge dem, vente på, at de lander, hurtigt fokusere teleskopet og derefter gå i gang, før de flyver af sted igen.
Jeg fortsatte gennem skoven og langs kanten af Svinemose. Ingen bisoner og faktisk meget lidt fugleliv. Nu var jeg træt, og vinden irriterede mig virkelig. Jeg havde nået min destination tidligt, og jeg var for kold. En dompap han muntrede mig op et øjeblik, men uanset hvor mange sprællemænd jeg lavede, kunne jeg bare ikke få varmen.
Med stadig mere end to timer tilbage gik jeg ind i skoven igen, mens den lave sol skinnede på granstammerne.
I skoven myg var på angreb. Ude på stierne blæste vinden myg væk, men det var for koldt.
En gråstrubet lappedykker sad på sin rede i mosen. Jeg var tæt på at stoppe tidligt.
Til sidst sluttede dagen, og jeg gik mod parkeringspladsen, hvor jeg blev hentet. Der, i mørket, græssede en bison i kanten af skoven. Jeg nåede at få lavet en hurtig skitse, inden jeg hoppede ind i bilen og skruede op for varmen.
LAND 23
VEJRET– perioder med solskin det meste af dagen. Temperaturer 10 – 17 grader. Vind 8 -11 m/s fra øst. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 10 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 19,60 km
DAGEN VAREDE – 17 timer og 19 minutter
SNAKKEDE MED – 1
FUGLE SET OG HØRT – 47 arter: 1 ny (gråstrubet lappedykker), indtil videre = 113
LÆRT PÅ VEJEN – mere tøj end man vil tro, hvis det blæser mere end 6 m/s
I MIT HOVEDE – holde varmen, finde læ
www.benwoodhams.com 