LAND 21 Dagen begyndte koldt og ret blæsende. Solen stod op bag træerne – en lysende karmoisinrød skive, der langsomt blev orange og derefter gul, da den begyndte sin opstigning hen over den klare blå himmel.
Jeg gik nordpå ad kendte veje og så mod øst på cykelstien mod Lobbæk. Stien blev anlagt på det gamle jernbanespor, der før i tiden forbandt Rønne med Aakirkeby. Lobbæk udviklede sig meget i begyndelsen af det 20. århundrede – dengang en by med flere butikker, mejeri osv – og er stadig hjemsted for flere hundrede mennesker. Jeg spiste lidt morgenmad ved den gamle station og nød kakofonien af fuglesang. En rødrygget tornskade var en uventet gæst. Mursejler, min første i år, skreg over hovedet på mig.
Jeg fortsatte et stykke hen ad cykelstien, og gik så nordpå ind i det intensivt dyrkede kulturlandskab mellem Nylars og Vestermarie. Området var engang en blanding af græs, mose og hede, og blev sidenhen langsomt drænet og opdyrket gennem århundreder. Store mælke- og svinefarme var spredt i landskabet.
Min rute førte mig sydpå igen, over hovedvejen og ind i et område med mindre gårde og husmandssteder, dårligere jordbund og mere blandet vegetation. Jeg satte kursen mod øst, indtil jeg krydsede Læså, et lille vandløb (dog Bornholms næststørste), der på grund af sin unikke geologi og natur er beskyttet ved lov. ’Linjer i Landskabet’ er et offentligt stisystem, som følger åen i flere kilometer langs dens skovklædte dal med fantastiske informationspaneler, der beskriver rækken af geologiske lag, som åen flyder over.
Kæmpe vindmøller og en solcellepark bød besøgende velkommen til begyndelsen af stien. Jeg så en rørhøge flyve tæt på vindmøllens enorme roterende vinger.
Nede ved åen var jeg i læ for brisen, men et let bytte for myg. Jeg blev fascineret af mit øjes evne til at se refleksioner på overfladen og sten i vandløbet, men ikke begge dele samtidigt.
Jeg tog en pause ved siden af en rapsmark, som nu falmer lidt. En lavtflyvende rørhøg blev oplyst gult af reflekteret lys fra blomsterne.
Nede ved åen var jeg i læ for brisen, men et let bytte for myg. Jeg blev fascineret af mit øjes evne til at se refleksioner på overfladen og sten i vandløbet, men ikke begge dele samtidigt.
Der hvor åen bøjer og bugter sig gennem en blomsterrig eng, brugte jeg et stykke tid på at indfange lagene af skifer. Nysgerrige heste iagttog alle mine bevægelser. Da aftenen faldt på, blev de urolige og galopperede rundt.
Jeg fulgte stien op til Vasagaards åbne marker – et af Bornholms, ja Danmarks, vigtigste arkæologiske steder. En stendysse blev opført i tidlig bondestenalder for knapt 5.500 år siden, derefter en jættestue, og så blev begge dele kombineret til én gravhøje. Her har begravelser og andre rituelle aktiviteter fundet sted gennem tusinder af år. Jeg kravlede ind gennem passagen til det kulsorte indre kammer og prøvede at forestille mig al den historie. Udenfor igen gik solen ned bag højen, hvor indgangen så ud som et øje ind i et andet univers.
LAND 21
VEJRET–solskin det meste af dagen. Temperaturer 10 – 15 grader. Vind 6 m/s fra øst. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 12 timer.
STOP MED BIVVY – 0
GIK – 15.01 km
DAGEN VAREDE – 16 timer og 42 minutter
SNAKKEDE MED – 2
FUGLE SET OG HØRT – 51 arter: 5 nye (gulbug, rødrygget tornskade, bysvale, mursejler, gøg), indtil videre = 111
LÆRT PÅ VEJEN – mere vand! Jeg drak vandet fra åen til sidst.
I MIT HOVEDE – rigtigt meget – jeg kender området og tænkte tit på tidligere ture med mine børn osv. Jeg tænkte også på tidens gang og forgængelighed (stier, damme, jernbaner, marker, gravehøje)
www.benwoodhams.com 