LAND 20 – Skelbro til Lundestenen, 19.05.23

In English here

LAND 20 Daggry 04:45. Jeg blev sat af ved Skelbro stenbrud og gik mod vest og derefter nordpå ind i det åbne sydbornholmske kulturlandskab. Det var koldt, med lidt frost, men klart og stille. Omfavnet af lyden af fuglesang og den søde men lidt kvalme duft af den lysende gule raps, malede jeg de enorme vindmøller, mens solen stod op ved siden af mig.

Vindmøller, set fra Vasagaardsvejen

Jeg gik igennem der, hvor transformerstationen til energiøen skal bygges – altså den enorme transformerstation som skal knyttes til de planlagte havvindmøller, og som kommer til at blive større end Svaneke. Jeg prøvede at forestille mig et fuldstændig forvandlet landskab. Det sydlige Bornholm er arret af utallige forsøg på at bruge landskabets rigdom på en eller anden måde, men transformerstationen er i en helt anden skala. På nuværende tidspunkt modtager folk, der bor i området, ingen erstatning.

Jeg tog en hurtig kop kaffe med en god ven i Sose, og gik så langs kanten af Lilleå, der skærer sig dybt gennem markerne på vej mod havet. I den stejle og skyggefulde skrænt – en af de meget få virkelig ‘vilde’ og uopdyrkede dele af Bornholm – lykkedes det mig at finde et sted at spise frokost. Med den lette brise dalede kirsebærblomster med mellemrum sneagtigt ned gennem den sammenfiltrede masse af knudrede grene, før de slog sig ned på den smalle å langt nede.

Jeg kom frem fra dalen og gik lands Søndre Landevej. Mit humør blev mørkere, da jeg kæmpede med akvarellerne i den varme sol. Altid noget at brokke sig over. Dagen var lang, jeg havde ikke sovet nok og var udmattet, mit humør svingede pendulagtigt med den selvbestemte succes, eller mangel på samme, for hvert færdiggjort maleri.

Udsigt fra Søndre landevej

Jeg gik igen langs kyststien gennem skoven og forsøgte at fange kalejdoskopet af grønne nuancer, mens solen skinnede gennem træernes blade.

Grønne blade

Jeg tog en kort afstikker forbi vidunderlige gamle gårde for at besøge en helleristning på en mark. Her hvilede jeg mig lidt. Jeg tænkte over betydningen og relevansen af disse arkæologiske steder – både for mit LAND-projekt, men også generelt.

Hellerestningsten. Lille Strandbygård

Ned mod kysten igen gik jeg ad en kendt sti mellem Sose og Arnager, jeg var nu på vej ind i en del af Bornholm, jeg kender ret godt.

Broen, Arnager

Da jeg gik ud af byen, blev min opmærksomhed fanget af nogle hvide stykker plastik, der blaffede i vinden på en kartoffelmark.

Kartoffel mark, Arnagervejen

Flere steder omkring mig var landmænd i gang med at vande de tørre kartoffelmarker – det er lang siden vi har fået regn på Bornholm. Aftenen var skøn nu, og mit humør meget bedre. Jeg gik langs de stille veje ledsaget af nattergalesang, mens den nedgående sol kastede sit forgyldte lys på markerne.

Vande marker, Sorteengevejen

Dagens mål, Lundestenen, var endnu en jættestue – Bornholms største og fineste – men jeg kunne ikke finde en sti til at føre mig derhen. Jeg gik forsigtigt gennem marken, hvor jættestuen og højen stod forladt som en ø i en grønne sø. Solen gik ned bag træerne og dagen var slut.

LAND 20

VEJRET–solskin det meste af dagen. Temperaturer 4 – 16 grader. Vind 3 – 5 m/s fra øst. Timer med nedbør: 0 timer. Timer med sol: 15 timer.

STOP MED BIVVY – 0

GIK – 18.55 km

DAGEN VAREDE – 16 timer og 27 minutter

SNAKKEDE MED – 7

FUGLE SET OG HØRT – 43 arter: 0 nye (!), indtil videre = 103

LÆRT PÅ VEJEN – dagen er lang, alt kan ske

I MIT HOVEDE – energi og vækst. Jeg mødte nogle gamle venner og tænkte på, hvor lang tid jeg har boet på Bornholm, og hvor meget vi som familie er knyttet til øen.