To read this KYST 47 blog in English, see here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 46 Dagen var grå og råkold. Solopgangen var gemt bag et tykt tæppe af skyer, og pålandsvinden var bidende kold. Jeg pakkede mine ting ud af bilen og kikkede over Sose Bugt mod Boderne. Da jeg vendte mig om for at tage mit rygsæk, så jeg pludselig en spurvehøg, der fløj lavt og hurtigt over marken mod mig. Høgen skar sig lydløst gennem luften forbi mig og ind i en hvidtjørn, hvor lyden fra en skrigende solsort fyldte luften. Sikke en begyndelse på dagen!

Jeg gik langs stien oppe på klipperne og gik mod der, hvor jeg stoppede sidste gang. Jeg havde marker på min venstre side og havet til højre.

Snart nåede jeg stranden og gik mod vest igen, nu neden for stien hvor jeg lige havde gået. Vandet var lavt, heldigvis, fordi med højvande er det nogle gang ret vanskeligt at gå nede under skrænten. Skrænten havde revet sig løs og gled ned mod stranden, også med træer og græs. Kyststien længere oppe ville sikkert snart lande på stranden. Jeg kikkede tilbage mod øst og malede de flotte farver og mønstre, hvor vandet rislede ned fra lerskænterne og hen over sandet.

Jeg pakkede sammen og gik videre, rundt om Sose Odde og det lille bådelaug. Ude i havet i vand op til deres maver stod der flere fiskere. Jeg gik videre og kikkede ned mod Arnager, og så mod Rønne og KYST projektets afslutning.  Geologien her var fascinerende, og jeg vidste ikke, om jeg skulle male de fine mønstre på de røde lerjernsten, eller de farverige kystskrænter. Til sidste kikkede jeg nedad, og gik i gang med tang-tegningerne på sandet under mine fødder.

Gemt bag skyerne var solen allerede nu begyndt at gå ned, og jeg følte mig presset af mangel på både tid og kreativitet.  Lige før Dalegårdsodde rejste jeg M60-en og spiste en hurtig frokost. Farvespillet mellem havet og himlen fangede mit opmærksomhed, og – for første gang siden jeg gik i gang – malede jeg på et enkelt ark af papir (udsnit, se også øverst)

Støvregn sammen med en stor mængde vand på papiret betød at billedet tørrede langsomt. Mens jeg ventede på at himlen skulle tørre, gik jeg i gang med et nyt billede, et lidt dystert billede af træ-silhuetter på skrænten bagved. De fleste træer havde tabt deres blade nu, og det føltes som en vinter dag, den første i lang tid.

Jeg gik videre og kom til det åbne område ved Mølledalen, et kuperet landskab hvor klitterne rejser sig op fra kysten mod nogle sommerhuse, der ligger gemt i en lille skovfyr plantage. Allerede nu ved 15-tiden var dagen ved at være ovre, og jeg kikkede på en enlig knobsvane der skvulpede rundt i bølgerne. Dagen virkede så kort og kedelig, og vejret så barskt, at jeg undrede mig over, hvordan svanen kunne trives, eller bare overleve, under sådanne forhold. Støvregnen vendte tilbage, og lyset forsvandt, og svanen svømmede fortsat rundt i bølgerne – separat fra men også i harmoni med sine omgivelser.

KYST 46

Vejret = Skyet hele dagen. Temp mellem 2 og 3 grader. Vind mellem 4 og 6 m/s fra sydøst. Timer med sol, 0 timer.

Lært på vejen – min nye kikkert er meget bedre end den gamle

Stop med M60 = 1

Gik = 7.53 km

Dagen varede = 7 timer og 57 minutter

Fugle set og hørt = 18 arter (0 ny = 138 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = KYST projektet består af 52 etaper, og siden begyndelsen har jeg prøvet at se hver tur som repræsenterende et år i mit liv. Mens jeg har fysisk gået rundt, har jeg prøvede at tænke på og huske det  år strækningen har svaret til. Så på KYST 05 turen, da jeg gik mod Hasle, prøvede jeg at huske, dengang jeg var fem år og begyndte i skolen. Jeg blev teenager ved KYST 13, da jeg rundede Hammerknuden, og jeg mødte min kone lige før jeg nåede Gudhjem ved KYST 22. Mit første barn blev født ved Bølshavn, og jeg flyttede til Bornholm ved Snogebæk og KYST 37.

På den måde markerer KYST 47 stedet, hvor jeg rejser mod fremtiden og sjovt nok er mit 48. fødselsdag næste tirsdag. Det har været en meget interessant måde at visualisere året, tiden og mit liv, og lige ved Duegårdsodden markerede jeg der, hvor jeg var nået til, både fysisk og i mit liv. Jeg tænkte på mit liv og alle de beslutninger jeg har truffet og er blevet nødt til at træffe, nogle gang uden at vide det. Jeg tænkte på alle dem jeg kender, deres liv – også dem hvis liv der på tragisk vis er endt.

Snakkede med = 6 ( 1 + 1 + 2 + 2)

I mit hoved = min søn i Auckland, Udsmykningsprojektet i Aakirkeby, BJJ, poker