To read this KYST 43 blog in English, see here…
se her for introduktion til KYST projektet
KYST 43 Jeg ankom til Gedebak Odde tre dage senere end planlagt på grund af militærøvelser på Raghammer Odde om fredagen. Det var koldt, våd og blæsende, og jeg var klædt ud i flyverdragten for første gang siden april måned. Jeg pakkede ud på stranden og gik i gang med et ’slice painting’. Himlen var utrolig dynamisk, og de metalgrå og indigoblå skyer sejlede konstant forbi, nogle gang med lidt støvregn. Jeg kæmpede med regnen og blæsten.
Jeg gik videre langs strandkanten, hvor bølgerne var i gang med at tage bidder af kysten. Heldigvis havde jeg vinden bag mig. Jeg blev ind imellem tvunget fra kysten og op i klitten, der løber langs kysten hele vejen til Raghammer Odde. Støvregnen var uophørlig, og jeg prøvede at gemme mig under M60 paraplyen, men det var svært at holde den nede i det bløde sand og den stærke vind.
Oppe på klitten kikkede jeg gennem træerne til vandet. Der var kun få fugle.
Nogle måger samlede sig på stranden og spiste de små godbidder, som bølgerne bragte inde. Regnen og vinden betød at jeg ikke kunne tegne dem gennem kikkert, så jeg gik tilbage til M60-en og brugte hukommelse i stedet for (se top)
Jeg gik ind i skoven der løber hele vejen langs kysten, og bliver brugt af militæret til deres øvelser. Ud over lyden af bølgerne og vinden var der ingen tegn på liv. Jeg fortsatte tilbage til stranden og gik i det bløde sand i vandkanten og prøvede at undgå bølgerne resten af vejen til Raghammer Odde, et stort lyngområde, hvor der plejer at være rigt på fugle og flora på trods af, eller måske på grund af, de store militærøvelser der finder sted en gang i mellem. Men der var næsten intet liv, og jeg gemte mig under M60 mens regnen tog til. Jeg malede hybenroser med en bunker lige ved siden af.
På trods af tusmørket, virkede alle farverne meget intense. De stærkt pink blomster sammen med de tomatrøde hyben og gule, orange og grønne blade var en meget speciel blanding. Jeg kravlede ud fra mit skjul under M60en og gik langsomt op til parkeringspladsen ved Raghammer, da mørket overtog dagen, med den beroligende tanke, at jeg kommer tilbage om kun fire dage.
KYST 43
Vejret = regelmæssige byger det meste af dagen med lidt sol en gang i mellem. Temp mellem 6 og 8 grader (føltes dog meget koldere i vinden). Vind mellem 8 og 10 m/s fra øst. Timer med sol, 9 timer.
Lært på vejen – det er svært med så meget vand og vind i luften. Det vidste jeg godt i forvejen. Mine nye vandrestøvler er gode.
Stop med M60 = 4
Gik = 7.80 km
Dagen varede = 9 timer og 40 minutter
Fugle set og hørt = 22 arter (0 nye – 136 arter i alt på KYST turen)
Andre ting = på et tidspunkt kom en fuglekonge og landede næsten på min arm, mens den metodisk gik på jagt efter edderkopper og insekter gennem fyrtræerne.
Snakkede med = 1
I mit hoved = Tur til London sidste uge. Tømmermænd. Hvad ’ond’ betyder. ’4321’ en bog af Paul Auster.