To read this KYST 42 blog in English, see here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 42 Igen ankom jeg i god tid. Jeg parkerede bilen og gik ned til det åbne område foran Slusegaard. På vejen ned stoppede jeg ved den lille sten, der markerer det geografiske knudepunkt hvor den 15. østlige længdegrad krydser den 55. nordlige breddegrad. For den først gang i flere måneder, frøs mine tæer og fingre, selv om jeg havde handsker og hue på. Himlen var skyfri og dagen var vindstille, men luften var fugtig og kulden gik gennem marv og ben.

Oven over trak en masse af fugle: drosler, finke og mejser, og så længere oppe spurvehøge og fjeldvåger. Jeg gik ned til stranden og nød solens stråler. Jeg malede der hvor Øleåen mundede ud i havet. På grund af årets meget tørre og varme vejr var der næsten ingen vand.

På den store vandreblokke tæt ved kysten, der hvor jeg havde set svanekamp sidste uge, sad en skarv sammen med en sølvmåge, et sjovt par. Efter sidste uges nedtrykthed følte jeg mig afslappet og positiv.

Jeg fandt svanerne igen – denne gang lidt længere ude.

Jeg gik videre til den lille havn ved Bakkerne, hvor der lå flere små fiskerbåde. Lidt længere ind, lå der nogle sommerhuse, og også nogle der lignede helårshuse. Jeg gik tilbage til stranden og fortsatte mod vest, og nåede Holsterodde, hvor mange skarver, måger og ænder havde samlet sig på de store klippeblokke i vandet. Holsterodde markerer forkastningen mellem cyrtograptusskiferen fra Silur mod øst og de kulførende dannelser fra Kridttiden mod vest – med et mellemrum på cirka 300 millioner år. Jeg sad og malede et ‘slice painting’ for at markere stedet (se ovenfor)

Før jeg gik videre malede jeg en måge i sidelys.

Nu gik jeg næsen hele vejen til dagens mål, fordi jeg havde aftalt at mødes med nogen ved Kadeau. På stranden med solen i ansigt var det svært at tro på, at det næsten var november måned. Langs kysten var der flere børnefamilier der legede i vandet – og jeg havde frosset nogle få timer inden. Efter nogle dejlige brownies og kaffe gik jeg videre mod vest. Jeg stoppede næsten med det samme og malede de fantastiske skyer, som lige havde skygget for solen og fået temperaturen til at dykke igen.

Lidt længere hen, jeg blev optaget af nogle spændende sandformationer i klitterne. Tyndekraften og vinden havde arbejdet sammen og skabt en flygtig miniature version af the Grand Canyon, knap en meter høj. Mens jeg sad og malede, løb sandet ned og faldt på skråningen nedenfor, som om tiden var accelereret. Geologiske processer, som plejer at tage tusindvis eller millioner år, skete lige foran mine øjne. Da jeg kiggede ned over ’klipperne’, føltes det som om jeg var almægtig og havde magt over tid og rum.

Jeg nåede Gedbække Odde cirka en time før solnedgangen. Jeg gik rundt om klitterne og til sidst satte jeg mig foran et ungt egetræ, som tegnede sig i silhuet mod solnedgangen. Den fantastiske dag var næsten slut, og jeg gik langsomt tilbage til min bil, mens solnedgang fortsatte bag mig.

KYST 42

Vejret = Uafbrudt sol det meste af dagen. Temp mellem 7 og 13 grader (føltes dog meget varmere i solen). Vind mellem 2 og 3 m/s fra nordvest. Timer med sol, 9 timer.

Lært på vejen – Det var fedt ikke at bekymre mig så meget om det, jeg lavede. Jeg nød bare dagen.

Stop med M60 = 0 (tog den heller ikke med denne gang)

Gik = 7.00 km (et gæt, da min mobile løb tør for batterier ved Kadeau)

Dagen varede = 10 timer og 20 minutter

Fugle set og hørt = 40 arter (1 ny: dompap – 136 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = det mest fantastiske vejr på Bornholm, hele ugen. På stranden en strøm af løbere, hundeluftere, lystfiskere, og andre der nød naturen.

Snakkede med = 5 (1 +2 + 2)

I mit hoved = Tur til London næste uge, ’4321’ en bog af Paul Auster. KYST bogen. Ansøgninger, osv.