To read this KYST 41 blog in English, see here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 41 Jeg ankom i god tid og pakkede ud før solen var stået op. Selv om dagen var mild og himlen var skyfri, var der en kraftig pålandsvind, og jeg fortrød, at jeg ikke havde taget min hue og mine handsker med. Efter sidste uges utilfredsstillende KYST-tur, var jeg i godt humør og klar til at takle dagen. Jeg gik i gang og malede fyrretræerne i stærkt modlys. På stranden lå der nogle kabler, der engang forbandt de tyske kanonstillinger på Bornholm med nogle i den nordlige del af Polen.

Jeg gik langs stranden. Døde fyrretræer lå på sandet og ude i bølgerne som kadavere. Der var ikke særligt mange fugle, og luften var fuld af den konstante lyd at bølgerne.

Jeg gik rundt om Sommerodde og fortsatte mod vest med vinden bag mig. Til højre var der den tætte og uigennemtrængelig fyrreskov plantet efter Kongens ordrer i 1860erne for at forhindre bevægelse af sandet over markene. Jeg kikkede ned ad og blev tiltrukket af skyggerne i sandet.

Vinden og græsset tegnede cirkler sammen i sandet.

Igen, blev jeg nedtrykt over dagens udvikling. I stedet for at bare kikke og opleve mine opgivelser, jagtede jeg hovedløst rundt uden rigtigt mål og fokus. Jeg tænkte, at måske var de fine tangtegninger på stranden ved Stenodde svaret, men det lykkedes ikke helt. Hvor jeg frøs til at starte med, havde jeg det nu for varmt.

Jeg fortsatte og ankom til Øleåens udløb. Efter flere tørre måneder var der næsten ingen vand og på trods af det for årstiden usædvanligt fine vejr – eller måske på grund af det – gik mine tanker i retningen af vores miljø og nært forestående miljøkatastrofe.  En stor flokke of knobsvaner, der fouragerede i bølgerne, fangede mit opmærksomhed, men jeg kæmpede med deres konstante bevægelse i bølgerne (se også øverst)

Jeg kikkede på en svane, der stod på en stor og flad vandreblok ikke langt fra kysten. Pludselig kom jeg til at spilde vand ud over billedet, og det hele blev snavset og dækket af sand. Jeg var tæt på at bryde en a KYST projektets ’regler’ og kassere billedet. Jeg var så langt nede, som jeg har været på KYST-turene.

Der lykkedes for en anden svane at komme oppe på vandreblokken, og de to svaner begyndte at skubbe voldsomt til hinanden. Til sidst tumlede de sammen ned i vandet – en sjov lille forestilling som satte tingene lidt i perspektiv og gjorde mig i bedre humør. Jeg gik rundt omkring og samlede nogle flotte efterårsblade.

Fra mit udkigspunkt på en sandklit over havet, begyndte jeg på et ‘slice painting’. Den skyfri himmel skabte en helt speciel solnedgang, med meget fine gradueringer og blandinger af farver og toner. Jeg kæmpede med det skiftende lys og farver, og prøvede at fange den delikate toneforskelle og ændringerne i gennem tid. Efter solen var endelig forsvundet bag horisonten, blev farverne endnu dybere og til sidste lignede himlen en kæmpe horisontal regnbue.

KYST 40

Vejret = Uafbrudt sol hele dagen. Temp mellem 13 og 18 grader. Vind mellem 7 og 2 m/s fra sydøst. Timer med sol, 11 timer.

Lært på vejen – Ingenting. Nu i dag er jeg faktisk overaskende tilfreds med det, jeg lavede i går. Det skal jeg prøve at huske næste gang, det går galt. Jeg maler ikke for at være ’glad’, men det behøver ikke at være så surt. Jeg gør det, fordi jeg elsker at kikke.

Stop med M60 = 0 (tog den ikke med for første gang!)

Gik = 7.50 km

Dagen varede = 11 timer og 11 minutter

Fugle set og hørt = 34 arter (2 nye: Blisgæs (flere hundrede), blå kærhøg – 135 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = det virker så ’civiliseret’ nu. Jeg vågner med de andre og er hjemme ved 19 tiden. Jeg savner de lange dage om sommeren.

Snakkede med = 4 (2 + 2)

I mit hoved = KYST bogen. Ansøgninger, osv.