To read this KYST 38 blog in English, see here…
se her for introduktion til KYST projektet
KYST 38 Det var varmt og vindstille, og jeg ankom tidligt for en gangs skyld. Mens solen brød horisonten og kastede lys og farver over Salthammer odde, strøg en spurvehøg forbi på jagt efter stærene.
Dybt uimponeret over dagens først maleri, prøvede jeg at slappe lidt af med at lave nogle hurtige skitser af mågerne i det orange lys.
En sølvmåge i modlys så mørkeblå ud med en sølvskær omkring sig.
Da det først magiske lys fra morgengryet var forvundet, fokuserede jeg i stedet for på de fine planter og blomster, der voksede på sandstranden ved vandet. Disse blomster var nye arter, som jeg ikke havde set længere mod nord på klippekysten.

Broen ud til havnen så fin ud i modlys. Nogle turister gik frem og tilbage og stemningen var afdæmpet og søvndyssende. Jeg havde læste at stormen ’Knud’ var på vejen mod Bornholm og skulle lande om eftermiddagen. En ven ankom med kaffe og lidt mad. Jeg tænkte tilbage til ugen før, da jeg havde siddet på den samme bænk med kursisterne fra Field Painting kurset.
Jeg pakkede endelig mine ting og gik langs stranden væk fra Snogebæk og mod Bethesda, dagens mål. Vinden var ved at tiltage, og bølgerne skubbede tang i store klumper langs stranden. Måger, krager og ænder fodrede på tangen og jeg prøvede at fange deres hurtige, rykvise bevægelser med mere ekspressive penselstrøg, men det var svært i den brændende sol.
Jeg forsætte langs stranden og kikkede tilbage på de samme fugle, og prøvede igen at fange deres bevægelser, denne gang med blæk.
Da jeg rundede Broens Odde var vinden virkelig taget til, og solen var gemt bag skyerne. Diverse ænder, måger og skarver sad på de mærkelige grønlige klippeblokke fra Læsseå formationen, og kiggede mod vinden.
Dagen var fløjet forbi og jeg opdagede lige pludselig at klokken var fire, og at jeg var kun halvvejs. Jeg gik hurtigt videre mod Bethesda, og vinkede farvel til Nexø og Bornholms øst kyst. Nogle kitesurfere legede på bølgerne, og jeg gik mod vinden langs den sandede strand.
Jeg ankom hurtigt til Bethesda, rejst M-60-en og gik i gang med et ’slice painting’. Stormen var tæt på, og da jeg blev færdig med den anden sektion, var kitesurferne forsvundet, og det var så småt begyndt at regne. En kæmpe blå og grå mur af skyer rullede ind over havet og ankom lige pludselig med vind og kraftig regn. Hundrede af svaler strøg ud fra skoven, hvor de må have gemt sig, og fløj nu ud i stormen i panik. Hunde gøede, børn skreg, og jeg løb tilbage til M-60, så snart jeg var færdig med 3. stribe.
I en lille pause i regnen gik jeg ud igen og lavede billedet færdigt. Tilbage under M-60en malede jeg et nyt billede af de fouragerende fugle på tangen med billederne og stemningen stadig frisk i erindringen (se øverst). Da tusmørket sænkede sig, gik jeg tilbage langs stranden i regnen, hele vejen til Snogebæk og min ventede bil.
KYST 38
Vejret = Sol med skyer, og så stormen. Temp mellem 18 og 22 grader, og så 13 grader efter stormen. Vind mellem 4 og 14 m/s fra syd og vest. Timer med sol, 5 timer.
Lært på vejen – jeg har brug for nye palet, nye vandtætte vandrestøvler, nye pensler, nyt stativ
Stop med M60 = 1
Gik = 6,40 km
Dagen varede = 12 timer og 20 minutter
Fugle set og hørt = 34 arter (0 nye, 123 arter i alt på KYST turen)
Andre ting = ’Knud’ var vores først efterårsstorm. Da sommeren har været så lang, varm og solrig, føltes det som om mit ’slice painting’ var vidne til starten af efterår og vinterhalvår.
Snakkede med = 4 (1 + 1 + 2)
I mit hoved = stadig kurset fra sidste uge, og det KYST foredrag jeg giver på Fabers cafe på søndag (kl 14 ;-))