KYST 37 – fra Balka Havn til Salthammer Odde (Snogbæk) – fredag 14. sep. 2018

To read this KYST 37 blog in English, see here…

See here for an se her for introduktion til KYST projektet

KYST 37 Sent på den igen, ankom jeg stresset og dødtræt til Balkas lille havn, lidt sur over at solen allerede var stået op nogle minutter inden. Men da jeg havde pakket ud for enden af molen, så jeg den mest vidunderlige kombination af lys og vand, da solens første stråler belyste den havgus, der lå i bugten mellem Balka og Snogbæk. Med min kikkert så jeg en fisker i gang med at arbejde midt i den orangegule havgus.

På stranden gallopperede to kvinder frem og tilbage på deres heste. Lige i det øjeblik da jeg syntes, det ikke kunne være mere fabelagtig, fløj en isfugl ud fra kysten, over den stille hav og forsvandt i havgusen.

Da isfuglen fløj tilbage og landede på en stor klippe ved kysten, bestemte jeg mig for ikke at male eller tegne, men bare at nyde øjeblikket. Det kunne jeg desværre ikke, og jeg fortabte mig i et billede af en måge.

Jeg var lige blevet færdig med en uges ’field painting’ kursus på Bornholms Højskole, og alt hvad jeg havde sagt og lært var stadig friskt i min erindring. Jeg prøvede på ikke at blive sur over mit dårlige billede, lige som jeg havde sagt til kursisterne og fortsatte med at skitse de sølvmåger, der svømmede i bugten, hvor havgusen for længst var forsvundet.

Før jeg gik videre fra molen, hvor jeg nu havde været i flere timer, kikkede jeg ned i vandet. Jeg prøvede at fange de lyse solpletter på havoverflade, hvor man kunne også kikke gennem vandet og se vandmændene.

Jeg pakkede langt om længe mine ting og gik langs Balka strand mod Snogebæk, som kunne ses langt væk over den store bugt.

Mens jeg malede, begyndte store flokke af grågæs at flyve forbi på deres tur til Nexø Sydstrand, hvor jeg startede sidste uge. Jeg tegnede hurtig de omskiftelige former af en stor flok med flere hunderede fugle, mens den passerede lige over mit hoved.

På stranden blev mit øje fanget af de mange riller, folder og mønstre i sandet, som vandet og vinden havde skabt. Tang, knuste muslinger og Mica havde efterladt deres egen tegninger på sandet. Skyerne oven over blev spejlet i det stille vand i en lille ’indsø’. Jeg lavede to studier (se også øverst).

Jeg fortsatte hele vejen langs stranden til kanten af bugten ved Snogebæk, hvor jeg rejste M60-en og spiste og sov. Da jeg vågnede, kikkede jeg mod Salthammer Odde, en kæmpe ’hylde’ af grå Balka sandsten, der stikker ud i vandet fra Snogebæk og fortsætter under vandet, hvor den tiltrækker et rigt plante- og dyreliv. På kurset havde vi fokuseret på ’tonal values’, og jeg lavede en blæktegning, hvor jeg prøvede at fange bevægelserne af flere forskellige fuglearter, der spiste sammen på tangen.

Jeg arbejde videre med blæk, og prøvede at fange de dynamiske former af fuglene. Jeg brugte fjer, pinde og tang i stedet for penslerne.

Jeg pakkede mine ting og gik videre ind i Snogebæk. Her brugte jeg lidt tid på at lytte og kigge, i stedet for at male. Jeg kikkede mod havet i stedet for byen, men til sidste blev nødt til at gå gennem Snogebæk – en lille uprætentiøs turistby med cafeer, sommerhuse og fiskerhytter – for at købe ind i Brugsen. Jeg gik tilbage til Salthammer Odde og sad lige mellem planterne på klippegrunden og malede de måger, der samlede sig ved kanten.

Dagen blev hurtig færdig og jeg nåede ikke at tegne de seks storspove, der ankom lige da solen var ved at forsvinde.

KYST 37

Vejret = Solskin med skyer der tiltager. Temp mellem 11 og 18 grader. Vind mellem 2 og 6 m/s fra vest. Timer med sol, 7 timer.

Lært på vejen – hele ugen har jeg undervist og snakket om, hvor vigtig det er at tage det man har lært videre, når kursus er færdigt. Det er svært.

Stop med M60 = 1

Gik = 6,08 km

Dagen varede = 12 timer og 30 minutter

Fugle set og hørt = 39 arter (3 nye = isfugl, skeand, spidsand, 123 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = ikke særlig mange småfugle – bare stære, spurve, vipstjerte og en ensom landsvale. Det virker som om vaderfuglene er fløjet videre, mens de andre fugle ikke er startet endnu.

Snakkede med = 8 (1 + 1 + 3 + 2 + 1)

I mit hovedet = 20%, 60%, 100%… opstemthed og udmattelse efter en fantastisk uge på højskolen. Jeg tænkte på de seje mennesker, som var med på kurset, der alle sammen bidrog til en fantastisk oplevelse. Jeg tænkte på, hvordan man kan beholde energien, og hvad der kan laves bedre næste gang.