KYST 34 – fra Frederiks Stenbrud til Nexø Havn, fredag den 24. august, 2018

To read this KYST 34 blog in English, see here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 34 Jeg vendte tilbage til grænsen mellem granitten og sandstenen meget søvnig og lidt anspændt over for dagens udfordringer. Dagen var vindstille og den rødglødende sol brød pludselig igennem det tykke lag skyer, der lå over horisonten.

Jeg gik videre over den smalle strand, der lå mellem Frederiks gamle stenbrud og det spejlblanke hav. Jeg stoppede flere gange for at male, men mistede lidt fokus, og jeg var meget i tvivl, om hvad jeg skulle male. I stenbruddet, nu brugt til lystfiskeri, var det helt stille udover den uophørlige lyd af en pibende sølvmågeunge, og plask fra fiskene, der hoppede ud af vandet. Jeg gik forbi stenbruddet og videre til stranden foran campingpladsen, hvor tusindvis af kvidrende svaler fløj lavt over vandet.

Jeg vandrede videre gennem støvregnen til det øde område, der skiller hovedvejen og husene fra havet. Regnen begyndte at tage til, så jeg krøb under M60-en og kikkede på en meget smuk Cikorie blomst, som der er rigtigt mange af i år på Bornholm.

Jeg havde hverken regntøj eller varmt tøj med, og jeg blev hurtigt kold og sur. Jeg malede et ark med en akvarelfarve og satte det ud i regnen, først den en halvdel og så den anden.

Regnen var ubønhørlig, og jeg blev under M60en, drejede den lidt for at kikke på de mange vilde blomster og græsser med Nexø havns store og grå bygninger i baggrunden.

Da regnen endelig stoppede, hentede jeg mine ting – nu dobbelt så tunge – og fortsatte mod havnen.  Min plan var at blive så tæt på vandet som muligt, og så følge havnen hele vejen rundt. Jeg stoppede ved de store havnebygninger og siloer med færgen fra Polen i bagrunden. Den mørkegrå himmel afspejlede mit humør.

Nexø havn er primært en trafikhavn til færgedrift og fiskeri, dog med undtagelse i sommermånederne, hvor man, som lystsejler, kan benytte havnen. Jeg gik hele vejen rundt, forbi lystbåde, kæmpe pakhouse, og en masser af forskelligt grej til fiskeindustrien. Torsk, laks og sild har jo altid været en meget vigtig del af Bornholmernes liv, men det er kun 40 siden at Nexø var centrum for Borholms fiskeris guldalder, hvor der virkelig var gang i industrien, og mange formuer blev skabt. Men så forsvandt fiskene lige pludselige og hele industrien kollapsede. De få, der kunne tilpasse sig og overleve, er der stadig, og i sydenden af havnen var der flere fiskerkuttere, der blev repareret og malet.

Det blæste ret meget og lige pludselig kastede vinden alle mine billeder på havnen, og en af dem mistet i vandet. Jeg havde brugt alt for længe på at male båden, og jeg trængte til at male noget levende. Nogle store og kraftige sortbage passede perfekt til formålet.

En skarv sad på stigen, mens mågerne solede sig ovenfor.

Jeg gik videre rundt om havnen, næsten tilbage til der hvor jeg havde startet. En mink fangede en sortmundet kutling lige foran mig, den ene invasive art der spiser en anden. Solen gik ned mellem siloer, jeg havde malet tidligere på dagen og på et stort sejlskib, der var ankommet kort før.

KYST 34

Vejret = Overskyet med regn om morgenen. Lidt sol sent om eftermiddag. Temp mellem 16 og 21 grader. Vind mellem 1 og 8 m/s fra vest. Timer med sol, 3 timer.

Lært på vejen – Husk nu at altid sætte et eller andet tungt på tegnepladen. Tro ikke på vejreudsigten, tag altid regnjakke med fra nu af.

Stop med M60 = 1

Gik = 8,45 km

Dagen varede = 14 timer og 16 minutter

Fugle set og hørt = 28 arter (0 ny = 102 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = Nu kan jeg for alvor mærke, at dagen bliver kortere. Jeg havde ikke mulighed for at tage en lur i dag.

Snakkede med = 2 (1 +1)

I mit hovedet = Jeg tænkte på det Fox News klip, som bliver set og kommenteret meget på Sociale Medier for tiden, hvor Socialisme bliver kritiseret, og Danmark beskrevet som et land, hvor ingen vil arbejde, og alle bare vil ‘start cupcake cafes’. Ja, det var en meget overfladisk kritik og havde ikke så meget med Socialisme at gøre, men alligevel satte det nogle tanker i gang, når man går gennem en by som Nexø, som er i gang med at udvikle sig fra dens industri fortid til en ’service’ nutid. Bare gå gennem havnen forbi Foodie bars og restauranter, og kæmpe siloer og tomme pakhuse. Godt nok er havnen lidt forladt, men alligevel bibeholder Nexø en ’autentisk stemning’, som mangler på de andre mere smukke havnebyer.