KYST 29 – fra Listed Havn til Vigehavn, fredag den 20. juli, 2018

To read this KYST blog in English, see here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 29 Den ene regnfulde dag, vi fik i sidste uge, var desværre ikke nok til at bryde tørken, der forsætter på Bornholm. Jeg ankom til Listed under blå himmel og frisk vind fra nordvest og gik i gang med det samme. De orange farver fra solopgangen blev spejlet i vinduerne på bygninger i havnen.

Jeg gik gennem havnen i det flotte gyldne morgenlys og fandt et sted i læ, hvor nogle genstande, der kastede skygger på et væg, fangede min opmærksomhed.

Jeg havde en aftale med en journalist fra P4 Bornholm om at lave et live interview. Mens jeg ventede på molen, malede jeg et par knobsvaner, der rastede fredeligt nede ved vandet

Da vi var færdig blev jeg et stykke tid og tegnede de unge edderfugle, der rastede på klippeblokkerne ved vandet. Jeg har fulgt deres udvikling over de sidste par måneder, og det var sjovt at se dem i næsten fuld størrelse, men stadig med dunede fjer på deres bagparti.

Jeg pakkede mine ting og gik videre til Gule Hald – nogle klipper ved kysten øst for Listed, hvor der findes en 30m bred diabasgang sammen med nogle mindre sandstengange.

Lidt længere mod syd, efter Vasaåen, kikkede jeg tilbage mod Listed og prøvede at fange energien i dagen med den friske vind i ansigtet (se toppen). Lidt længere igen, fandt jeg en diabasegang til, hvor forskellen mellem den rundede og grovkornede Svaneke-granit og den skarpe, mørke og finkornede Dibas var særlig tydelig. Det var utroligt at forstille hvordan, for mange millioner år siden under jordens overflade, spændinger i undergrunden fik granitten til at slå revener, som så blev fyldt op med magma fra Jordens indre – og som størknede til diabasgange.

Jeg gik videre rundt om Møllenakke gennem det tørre og stenede landskab mellem Listed og Svaneke. Udover enkelte fugle var de fleste sangere holdt op med at synge nu, og mange af de vilde blomster var ved at gå i frø. Det var en rigtig sommerdag, og de nye bløde og afrundede former af Svaneke-granit klipperne tilføjede fornemmelsen af, at jeg havde gået gennem en eller anden ’portal’ og var ankommet til et nyt Bornholm – lidt anderledes end den ø jeg havde gået på gennem de sidste to eller tre måneder.

Det var ingen fugtighed, og solen og vinden betød, at det var næsten umuligt at male. Jeg besluttede mig for at lave små og hurtige skitser af klipperformer gennem rejsen til Svaneke. Til sidste blev farverne mere intense i aftenlyset, og jeg malede skorstenene i Vigehavn på det sidste billede.

Jeg ankom endelig til Vigehavn og sad ved molen, fuldstændig udmattet, mens mursejlerne skreg og fløj rundt over mig. Med min blyant fulgte jeg deres spor på aftenhimlen.

KYST 29

Vejret = uafbrudt sol hele dagen. Temp mellem 18 og 22 grader. Vind mellem 4 og 8 m/s fra nordvest. Timer med sol, 16,5 timer.

Lært på vejen – lad nu være med at placere din yndlingspensel på en sten, hvor den kan rulle af og aldrig blive fundet igen. Lad nu også være med at sidde ved siden af en skraldespand, når du tegner fugle, fordi hver gang der kommer en for at bruge skraldespanden, så flyver fuglene…

Stop med M60 = 1

Gik = 8,18 km

Dagen varede = 16 timer og 48 minutter

Fugle set og hørt = 33 arter (0 nye = 98 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = Der var ret mange unge fiskerhejre der trak nordøst i modvind langs kysten. Jeg kikkede mens et par landede på en klippeblokke, hvor der rastede en edderfugl familie. De høje og slanke hejrer og de tykke, buttede edderfugle så overrasket på hinanden, og markerede sig over for hinanden, men det lykkedes til sidst edderfuglene at få hejrerne på vingerne igen.

Snakkede med = 2

I mit hovedet = ny seng, besøg af mine forældre, familiefest næste uge…