To read this KYST 27 blog in English, se here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 27 Solopgangen var gemt bag skyerne, der lå lige over horisonten. Men efter nogle få minutter havde solen rejst sig over skyerne og oversvømmede dagen med et varmt lys. Fra mit udkigssted, højt over havet ved siden af en bakke, sugede jeg det uendelige og skiftende panorama ind. Dagen var vindstille, og der var næsten ingen tegn på eller lyde fra mennesker. Sanglærkens sang var overalt, periodisk brudt af en musvåges klagende kald eller en fasans pludselig skogren. En eskadrille af mursejler skreg forbi over marken, og jeg følte mig fyldt af ro og harmoni.

Øjeblikket passerede, og jeg samlede min ting og gik ned ad bakken til kysten. Som før var kystsien her ret langt fra vandet, og jeg gik gennem en lille skov, før jeg kunne kom ned til stranden ved den lille og charmerende forhenværende fiskerby Ypnasted.  Jeg prøvede at gå på klippeblokkene tilbage til der, hvor jeg havde været, men det var svært at passerer de kæmpe klippetårne. Jeg tegnede en stor jættegryde, en særlig skålformet fordybning hvor løse sten i strømmede vand har poleret og eroderet klippegrunden over mange årtusinder. Denne jættegryde lå langt fra vandkanten, og viste at den var formet på det tidspunkt i istiden, hvor Littorinahavets overflade lå nogle meter højere end i dag.

Ved Ypnasteds strand er de gamle strande fra Littorinahavet særligt tydelige. Jeg sad og kikkede nordvest og malede alle de vilde blomster. Til højre for mig sang en rørsanger i sivene.

Under mine tæer var der skov-fladbælg

Jeg gik videre, men kysstien gik igen ind i en skov langt fra vandet. Heldigvis fandt jeg en lille og næsten usynlig sti ned mod vandet og fandt mig i et vildt og smukt område, hvor klippeblokkene nogle steder var store og flade, med et tyk tæppe af orange-gul laver.

Da jeg vågnede fra en lille lur, skinnede solen, og vinden havde rejst sig. Jeg følte mig frisk igen og besluttede mig for at gå langs kysten over klippeblokkerne i stedet for at gå tilbage til kyststien inde i skoven. Det var svært at gå, og jeg blev nødt til at tage en pause hver 100 meter, men det var utroligt smukt og vildt. Tørken, der fortsætter på Bornholm, betød at de fleste planter og græsser var visnede og knækkede og knasede under mine fødder.  Jeg stoppede på nogle klipper og malede mågerne, der solede sig. Vinden kastede mit vand ud over billedet.

Jeg malede skarvene, der tørrede vingerne på klipperne. Jeg arbejde hurtig og energisk, for ikke at blive fanget i de små detaljer, som det ellers tit sker med akvarellerne, når soen skinner og luftfugtigheden er lav.

Lige før Bølshavn stoppede jeg og spiste på den forstenede strand. Jeg var dødtræt og kunne næsten ikke overkomme mere, men dagen havde næsten tre timers dagslys tilbage. Jeg gik rundt i Bølshavn lidt, endnu en meget smuk og charmerende lille fiskerby med turister og sommerhuse. Til sidst placerede jeg mig på enden af molen, hvor jeg malede lyset på klipperne, mens solen gik ned bag min ryg.

KYST 27

Vejret = overskyet til at starte med, senere sol på eftermiddag. Temp mellem 17 og 22 grader. Vind mellem 4 og 6 m/s fra vest. Timer med sol, 7,5 timer.

Lært på vejen – sæt tape rundt omkring papiret, hvis det blæser…

Stoppested med M60 = 0

Gik = 7,87 km

Dagen varede = 17 timer og 13 minutter

Fugle set og hørt = 40 arter (1 ny, rørsanger = 98 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = da jeg begyndte på KYST projektet om vinteren, var der ikke så mange mennesker, men de ville alligevel gerne stå og snakke lidt på stien. Nu er der flere menneske, men ingen af dem vil snakke med mig. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er blevet god til at se lidt uvenlig ud, eller det er varmere, og de måske er turister. Måske begge dele…

Snakkede med = 0

I mit hovedet = The Patrick Melrose novels again, bogen sidder fast i mit hovedet. England-Sweden. Cormier-Miocic.