To read this KYST 26 blog in English, see here…
Se her for introduktion til KYST projektet
KYST 26 Der var stadig to sten tilbage fra tårnet, som jeg byggede sidste uge for (ukorrekt) at markere halvejspunktet på KYST projektet. Det var varmt og vindstille og, igen, var solopgangen utroligt smuk.
Jeg forlod stranden ved Kelseå og gik videre mod sydøst, tæt på kysten forbi nogle glatte og afrundede klippeblokke. Der stoppede jeg og spiste min morgenmad.
Nu gik jeg forbi nogle fantastiske huse med direkte adgang til havet og deres egne små fortøjningspladser. Jeg gik ved vandet så meget, som det var muligt, men til sidst blev jeg nødt til at gå op til kyststien. Lidt senere ankom jeg til et stort ret åbent område med klippetårn og kæmpe rullesten. Her sang gulspurve og tornsangere konstant og jeg kikkede mod solen.
Mens jeg malede, begyndte det lige pludselig at blæse op. Indenfor 20 minutter blev det til en stærk kuling, som skiftede dagens stemning totalt med en helt ny energi. Jeg gik længere væk på kyststien og gik i gang med et ’timeslice’ billeder i to dele. Efter jeg var færdig med den første del, blev jeg nødt til at løbe hele vejen tilbage til bilen og kørte så hjem til Vestermarie for at fejre min søn og hans klassekammeraters veloverståede studentereksamen. Jeg var tilbage på kysten inden for en time, lidt fortumlet og desorienteret, og lavede billedet færdig. Denne gang var lyset lidt afdæmpet på grund af de høje cirrusskyer.
Jeg gik videre langs kyststien og kikkede ned til klipperne. I søgt læ bag ved nogle buske, hvor jeg malede en hybenrose, en meget smuk men ikke så populær gæst fra østen, som er ved at sprede sig over hele øen.
Kyststien fortsatte gennem nogle små skove, hvor et tæppe af døde hvidløgsplanter lå på skovbunden, som om hele skoven havde været oversvømmet af en kæmpe bølge. Stien var langt fra kysten nu – jeg prøvede at gå ned til vandet, men det var svært og naturen var vild. Jeg ankom til Randkløve Skår, et stort åbent område fyldt med dybe flække og revner i klippegrunden. Det var faktisk den først gang, jeg havde besøgt stedet, og det var fantastisk at se bølgerne slå ind mod de kantede klipper (se toppen). Jeg skitsede mågerne, der fløj forbi på pålandsvinden.
Dagen var nu klar og sigtbarheden var perfekt. Silhuetten af Christiansø og Frederiksø, kun 18km væk, var meget tydelig fra mit opholdssted på klipperne. Med min kikkert kunne jeg se vinduerne på husene. Jeg tænkte på indbyggerne på øerne, alle sammen inden for mit teleskops ’øje’.
Det lykkedes mig at sove lidt i solen, men så gik jeg videre igen. Stien var nu helt væk fra havet, som dog stadig kunne høres gennem den tætte skov. Jeg gik forbi og gennem nogle store have, som virkede lidt gemte og glemte, og hele området virkede melankolsk og hemmelighedsfulde. Til sidst fandt jeg en sti ned til klippekysten, og endnu en privat fortøjningsplads, hvor jeg klatrede rundt og gik på opdagelse. Jeg malede de vilde blomster på den våde strande eng (kær-galtetand og vild gulerod).
Langt fra hovedvejen og gemt fra kyststien, med kæmpe bølger der slog ind i grundfjeldet, var det et magisk sted. Jeg malede nogle skarve, der sad på ’Hvidhat’ – en mægtig klippeblok, med sol, lys og vand i bevægelse.
Med min kikkert kunne jeg godt komme tæt på skarvene.
Til afslutning gik jeg væk fra kysten og kyststien og op ad bakken mod hovedvejen. Det var dejligt at have lidt afstand til havet og at kikke over markene for en gangs skyld. Solen gik ned og skyerne brændt med farver – jeg havde endelig nået det rigtig halvvejspunkt af projektet.
KYST 26
Vejret – sol og skyer gennem hele dagen, mellem 20 og 15 grader (om aftenen). Vind mellem 2 og 9 m/s fra øst- Sigtbarhed: fantastisk. Timer med sol = 10.
Lært på vejen – lad nu være med at glemme lighteren, ellers bliver man meget sulten.
Stoppesteder med M60-en = 0
Gik = 9,46km
Dagen varede = 17 timer og 31 minutter
Fuglearter set og hørt = 32 arter (0 nye = 97 arter i alt)
Andre ting = har man adgang til hele kysten, eller er der nogle private områder? Det må jeg finde ud af.
Snakkede med = 1
I mit hovedet – min søns translokation – stolthed blandet med forvirring pga. manglende forståelse for og indsigt i de mange traditioner forbundet hermed. VM turneringen. Alle mine engleske gæster der kommer hen over sommeren. Jeg har regnet ud, at jeg går rundt i Svaneke, når de kommer, og hver uge lægger jeg mærke til, hvor meget tættere jeg er på Svaneke, når jeg kikker ned langs kysten.