To read this KYST 25 blog in English, see here…

Se her for introduktion til KYST projektet

KYST 25 Jeg vågnede så tidligt at katten ikke engang tiggede efter mad. Jeg var kommet sent hjem fra London aftenen før, og var – igen – udmattet og søvnig. Ved dagens startpunkt ventede Stefan fra TV2 Bornholm, og vi blev mødt af en utrolig flot solopgang i det kølige blæsende vejr.

Jeg var så træt, at jeg næsten ikke kunne snakke, og jeg gemte mig under M60 paraplyen. Jeg begyndte på et ’slice painting’, hvor jeg registrerede regnskyer, der trak sig tilbage, og solskinsvejret, der kom bagefter. Da jeg var færdig var dagen allerede varm, og jeg havde alt for meget tøj på. Stefan var gået, og jeg gik videre langs kysten sydpå.

Denne strækning af Bornholms kyst havde jeg aldrig set før. Den var barsk og virkelig svær at gå på, med små klippepartier af gnejs, små stenede strande og smalle strandenge. Kyststien var oppe ved hovedvejen, og jeg bestemte mig for at blive på kysten så meget som muligt. Jeg blev hurtigt udmattet med alle mine ting, og jeg tog en pause på en lille eng og malede udsigten derfra.

Jeg gik videre og nåede Himmerigsport, et smukt område med et klippeparti der er fyldt af revner, fissurer, og udtørrede vandhuller. Der var mange streger med pegmatit, en lyserød og hvid magmabjergart formet under jorden. Den er meget grovkornet og bliver eroderet hurtigere af vinden og vandet end den gnejs, den er omgivet af. Jeg malede et klippeparti, som var stærkt belyst af middagens og midsommerens sollys.

I den engleske by Canterbury, kun 24 timer tidligere, havde jeg givet et foredrag om mine Land Art workshops til mennesker med psykiske problemer. Jeg blev inspireret til at lave nogle stentårne: altid sjovt og afslappende.

Jeg gik langsomt videre, mens jeg forbandede alt mit udstyr, over klipperne og gennem strandengene, fyldte med usynlige huller og revner. Denne kyststrækning er meget smuk men også mere eller mindre ukendt, og jeg så ikke en eneste person hele dagen. Jeg følte mig langt væk fra resten af Bornholm, og verden rundt omkring.

Dagen gik hurtigt og jeg var kun nået halvvejs. Jeg gik videre, og stoppede så ved en lille eng, hvor der var store valnøddetræer ved hovedvejen. Hele dagen havde jeg lagt mærk til de mange nye blomster, som jeg ikke havde set ugen før.

Endelig nåede jeg min destination, en lille bugt hvor Kelseå udmunder i havet. Selv om det have regnet dagen før, var åen næsten helt udtørret. Bugten markerer øens største diabasgang, som når hele vejen ind til midten, hvor den kendes som Ekkodalen. Hvis Bornholm er et kæmpe ur, så var det meget passende, at jeg fejrer midsommer på kanten af en sprækkedal, som går hele vejen til centrum af øen, som en kæmpe viser fra et ur. Jeg lavede et stentårn til og malede lyset og vandet, der ændrede sig – en kæmpestor regnsky der tømte sig på havet, før det gode vejr vendte tilbage, lige da solen gik ned – næsten 18 timer efter den fantastiske solopgang ved dagens begyndelse (se toppen).

KYST 25

Vejret – overskyet til at starte med, med lidt regn. Senere, sol med skyer. Mellem 11 og 18 grader. Vind mellem 11 og 7 m/s fra vest (dog jeg var i læ det meste af dagen). Timer med solskin, 10.

Lært på vejen – Jeg var for træt til at lære noget nyt.

Stop med M60 – 4

Gik = 8,42 km

Dagen varede 17 timer og 43 minutter

Fugle set og hørt på dagen – 37 arter (2 nye – storspove og svaleklire = 97 arter i alt, indtil videre)

Andre ting – vadefugle på vejen hjem – den sørgmodige lyd af en overflyvende storspove, sammen med en svaleklire som gik op mellem klipperne, bebudede på en måde efterårets komme og årets gang.

Snakkede med = 1

I mit hovedet = De 24 timer før turen var intense og mit hovedet var propfyldt med tanker og indtryk fra en lynhurtig rejse til Canterbury.