KYST 23 – fra Hestestenene til Tuleknald (Gudhjem), søndag den 11. Juni, 2018

To read this KYST 23 blog in English, see here…

Se her for introduktion til KYST projektet

KYST 23 To dage senere end planlagt, pakkede jeg mine ting ud ved Hestestene, klar til solopgangen. Der lå nogle skyer lige over horisonten, men himlen var ellers skyfri, og det var allerede varmt.

Lige pludselig – ’Pleased to meet you’ – en karmindompap med sine fire glissandotoner. Jeg blev straks i bedre humør og fuglen var min følgesvend gennem de næste to timer, selvom jeg aldrig så den. Lige ned ad stien fra stenene malede jeg en hvidtjørn med de flotte farver bagved.

Ugen før havde jeg observeret en Bredrandet humlebisværmer på nogle tjærenellike blomster, og jeg håbede at se den igen. Men siden sidst havde blomsterne ændret sig og der voksede i stedet nogle Liden klokker og Stinkende Storkenæb mellem det gule græs, som var ved at dø hen på grund af tørken på Bornholm.

Jeg gik videre mod Gudhjem, ad en sti med en tyk skov til højre og klipperne med blomster og bregnekrat til venstre. Hylden blomstrede, og jeg tænkte på, hvor hurtig det hele forandrer sig. Foran mig kunne jeg se skorstenene i Nørresand (se top). Lige ved Mågestolerne så jeg nogle lokale beboere, der var ved at tage en dukkert. De sad og solede sig på klipperne, og det så meget idyllisk ud. Jeg fortsatte hele vejen til det opfyldte strandområde ved Nørresand, hvor fiskernes fiskegarn hang til tørre for ikke så mange år siden, og rejste min M60, hvor jeg spiste og sov. Da jeg vågnede, sad en ringdue meget tæt på i et lille asketræ og spiste enderne af de nyeste blade.

Langs det opfyldte strandområde var der en masse orientalsk takkelap og slangehoveder, som passede meget godt sammen, syntes jeg.

Nede på klipperne gik jeg rundt og ledte efter haletudser. Solen og den ringe mængde af vand betød at mange af vandhullerne var ved at tørre ud, mens andre var ved at blive giftige med alger. Jeg så en med en suppe af haletudser, som prøvede at få ilt ved kanten, mens deres afdøde artsfæller lå døde rundt omkring. Det var et lille varsel om en miljømæssig katastrofe, og det stod i skarp kontrast til de fredelige og idylliske omgivelser. Lidt længere ude mod havet fandt jeg en mumificeret vandsalamander, der nok var gået forkert og blevet brændt ihjel af solen.

Jeg gik op ad Bokul, den gamle bakke der kikker ned over byen, hvorfra mange af Bornholms og Danmarks berømte malere har malet de røde tage og den høje horisont. Dannebrog vejede i vinden.

Nede på kysten ved Nørresand igen stoppede jeg og spiste en dejlig frokost i den lille cafe ved vandet. Mennesker vrimlede rundt omkring og solede sig. Jeg snakkede lidt med en ven og gik så rundt ved havnen, med det mærkelige knæk. Nogle lokale beboere hyggede sig og sang sammen i solen. Stemningen var fredelig og næsten utopisk, og jeg glemte hurtigt de døende haletudser i deres rædselsfulde fængsel.

Til sidste pakkede jeg mine ting og gik videre mod Gudhjem. I havnen var der ikke for mange turister endnu, og jeg sad og sugede det hele til mig i flere timer, træt men med åbne sanser. Mursejlerne fløj rundt ovenover, og færgen til Christiansø virkede som om, den var en del af byen.

Jeg spiste endnu et fantastisk måltid på den lille havnecafe og gik videre, ud af Gudhjem og op på Randkløve Odde. Her var der kæmpe revner og sprækker, og jeg kikkede tilbage mod skorstenene og masterne i Gudhjem havn, mens himlen allerede var begyndt at blive orange.

På trods af den meget lange dag, var tiden ved at løbe fra mig, og jeg gik hurtig gennem det barske landskab. Tornirsk og tornsanger flittede rundt omkring, men stadig ingen nattergal. Jeg sad på et klippeparti og kikkede sydpå mod Svaneke. På grund af min træthed og tidspresset blev mine penselstrøg løse og dynamiske, og det var en god måde at slutte en fantastisk dag på. Jeg gik tilbage til bilen i skumringen, mens de skrigende mursejlerne fløj lige over mit hovedet.

KYST 23

Vejret – Solskin det meste af dagen med lidt skyer sent om eftermiddagen. Mellem 17 og 25 grader. Vinden mellem 3 og 5 m/s fra øst.  Timer med sol, 13,5 timer. Tørken forsætter.

Lært på vejen – Jeg lærer om vilde blomster hele tiden, det er sjovt…

Stop med M60 – 2

Gik = 12.32 km

Dagen varede 17 timer og 28 minutter

Fugle set og hørt på dagen – 41 arter (1 nye – karmindompap = 95 arter i alt, indtil videre)

Andre ting – selv om jeg kun havde sovet tre timer natten før, havde jeg masser af energi hele dagen – mærkeligt. Vejret var helt perfekt og behageligt (men måske ikke så godt til akvarel).

Snakkede med = 15 (alene eller i par)

I mit hovedet = Fernisering på Gudhjem museum, the Patrick Melrose Novels, Teenagers, UFC 225. Muse ’Starlight’…