To read this KYST 22 blog in English, see here…

Se her for introduktion til KYST projektet

KYST 22 Jeg ankom i god tid, søvnig men med forventningsfuld glæde over dagens udfordringer. Der var næsten vindstille, og den havgus som jeg lige havde kørt igennem var ved at forsvinde, da jeg parkerede bilen og gik ned ad stien til vandkanten. Fuldstændig alene så jeg solen bryde gennem horisonten og sejle videre op på den skyfri himmel.

Snart fandt jeg ud af, at jeg havde glemt nogle vigtige ting – min tape (som jeg bruger til ’timeslice billeder’) og min madras. Jeg blev sur med det samme, sur fordi jeg har haft for travlt, ikke nok søvn, og at KYST projektet blev påvirket. Jeg gik rundt og kikkede på de tørre planter på klipperne. En af dem havde meget røde blade og en lille blomst.

Jeg gik langs kysten og kom til en lille å, der munder ud i bugten. I den kølige skov prøvede jeg at lytte efter de syngende fugl og malede de friske grønne blade med baglys (med darlige resultater). Jeg var træt og gik op til bilen efter morgenmad og kaffe. Frisk igen, jeg gik tilbage ad kyststien inde i skoven ved kysten. Efter et stykke tid kom jeg ud til en lille strand, hvor jeg kiggede efter de mange vilde blomster rundt omkring. Jeg så en mink til , som listede rundt mellem klippeblokkene.

Efter jeg var færdig med at sove på stranden, uden meget held, gik jeg videre. I stedet for at gå på de store sten på den varme kyst, besluttede jeg mig for at fortsætte inde i skoven. Snart nåede jeg Bobbeå, cirka halvejs mellem dagens start- og slutpunkt, og midt i Salene Bugt. Jeg pakkede mine ting ud og prøvede at forbinde mig til dagen og mine omgivelser. En masse af edderfugle og deres ællinger myldrede rundt. Hannerne var for længst væk. Lige foran mig rastede en hun, mens bjerge af ællinger prøvede på at komme op på de glatte sten (se top). Hunnen havde ikke mindre end 70 ællinger, hun skulle holde øje med.

En veninde kom lige pludselig med juice og kager, men det tog lidt tid for mig at komme ud af min fokuserede tilstand. Jeg fulgte åen næsten hele vejen til den store vej, gennem skoven. Stemningen var tungt og trykkende, med kun få fugle der sang og mange døde blomster. Den varme luft og lyden af insekter var med til at skabe en sommerlig stemning.

Tilbage på kysten, brune fjer på en han-gravands hals var mere bevis for årstiderne endeløse skiften.

Min veninde kom pludselig tilbage, denne gang med tape og et barn, som jeg kendte i forvejen fra et kunstprojekt, jeg har arbejdet med her på øen. Hun beskrev, hvordan, for mange år siden, Salene strand var sandet og en af øens mest populære badestrand. Mens jeg så dem lede efter døde fugl, som drengen ville tage med hjem, tænkte jeg på, hvordan tingene ændrer sig på et kort stykke tid.

Efter de var gået, sad jeg stille på stranden og kikkede på, at fuglelivet vendte tilbage. En gråkrage jagtede efter mad mellem de store klippesten, nogle gange gemt nede mellem stenene.  En stor kærnebider han, som plejer at holde sig til skoven, sad på stranden og kikkede ud til havs, som om han aldrig havde set vandet før. En unge måge fandt meget forsigtigt små ting at spise i vandet. En hvid vipstjert vaskede sig i åens udløb. Længere væk, tørrede en ung skarv vingerne i solen, og så kikkede den pludselig op ad og viste mig en rød glente langt oppe på himlen, hvor den blev chikaneret af en gråkrage.

Til sidste pakkede jeg mine ting og gik videre, og jeg forsøgte at blive på kysten i stedet for stien i skoven. Jeg nåede Heksestenen, en af øens største vandreblokke. På kysten var der flere vandhuller fyldte med haletudser, som var ved at blive ret store.

Jeg gik langs kysten, så langt jeg kunne nå over klipperne, og til sidst kom jeg til en mærkelig flad strand, hvor der var kraterrøser fra jernalderen. Jeg gik videre, men måtte til sidst klatre gennem skoven op til stien. Der var ingen sti og skoven overgroet, så jeg var træt og gennemblødt, da jeg nåede toppen. Jeg gik videre, indtil jeg nåede dagens slutpunkt, Hestestenene – fire bautastene med et fantastisk udsigt over bugten og længere mod nord hele vejen til Hammerknuden.

Her gik jeg i gang med et maleri, der viste solen, mens den gik ned i vandet som en lille glød, før den blev slugt af havet et lille stykke øst for Hammerknuden. Jeg havde været heldig nok til at opleve solopgang og -nedgang over vandet på en lang og intens dag, og jeg var udmattet, som jeg aldrig har været det før. Jeg bar mine ting op til hovedvejen, men der var ingen biler at få et lift af, så jeg blev nødt til at løbe hele vejen tilbage til bilen, med kun knurren og pisken fra skovsneppen på aftentur.

KYST 22

Vejret – Solskin det meste af dagen med lidt skyer midt om eftermiddagen. Mellem 15 og 24 grader. Vinden mellem 3 og 7 m/s fra nordøst.  Timer med sol, 16 timer. Tørken forsætter. Seks uger uden regn, og 379 solskinstimer på øen i maj måned.

Lært på vejen – Jeg kan trylle med stålorme. Jeg tænkte lige ‘jeg har ikke set en stålorm endnu på hele KYST-rejsen, og så kom en 30 sekunder senere.

Stop med M60 – 2

Gik = 8.53 km

Dagen varede 17 timer og 24 minutter

Fugle set og hørt på dagen – 38 arter (2 nye – rød glente og mursejler = 95 arter i alt, indtil videre)

Andre ting – de lange dage bliver sværere og sværere. Jeg bruger over 30 timer om ugen på KYST projektet lige nu, oven i alle de andre udstillinger, undervisning osv. Og jeg kan godt mærke det. Mens jeg synes det er godt at skubbe tingene til kanten, og der sker interessant ting, men der er der også mulighed for fiasko.

Snakkede med = 4 (2 + 2)

I mit hovedet = Jeg har aldrig kunnet forholde mig til konceptet med de fire årstider. I stedet synes jeg det føles mere som en serie af bølger – en cyklus med udvidelse og sammentrækning. Mens der stadig i begyndelsen af juni er nogle planter, der ikke har blomstret endnu, er nogle hanænder er allerede i gang med at skifte fjer, deres arbejde er færdigt. Snart kommer vadefuglene tilbage fra deres ynglepladser i norden, deres forår og sommer færdig. To årstider giver mere mening for mig – en med udånding (hvor planter og dyr vokser, formerer sig, blomstrer) og en med indånding (hvor der sættes frø, findes ro, og tingene forgår).