To read this KYST 21 blog in English, see here…

Se her for introduktion til KYST projektet

For en gangs skyld var jeg i god tid – pakkede ud og klar til solopgangen med en kop kaffe i hånden. Oppe på udkigspunktet havde jeg en fantastisk udsigt over havet og klipperne rundt omkring. Jeg havde hørt at der skulle være et par vandrefalke, der havde en rede i nærheden af Helligdomsklipperne, men jeg vidste ikke præcist hvorhenne. Mens jeg kikkede ud over vandet, så jeg den glødende sol bryde gennem horisonten. I det øjeblik – nøjagtig i det øjeblik! – hørte jeg det hæse og umiskendelige kald fra en vandrefalk, som om de bød dagen velkommen. Kort efter fløj en kæmpe vandrefalkehun ud fra klipperne lige under mig, og fortsatte med at flyve frem og tilbage lige foran mig, mens den hele tiden kaldte. Det var et uforglemmeligt øjeblik, og jeg gik i gang med det samme…

I ti minutter fløj hun rundt omkring, en stærk og muskuløs fugl i modlys med solopgang bag sig. Jeg havde det svært med at tegne hende, og fange hendes vægt og usædvanlige form. Det virker næsten krænkende at sige det, men nogle gange virker vandrefalke – især de større hunner – for muskuløse og næsten overvægtige, og fra nogle vinkler lignede hun en kæmpe skovdue eller noget i den retning. Men en gang i mellem foldede hun vingerne og styrtede ned, og så blev hun med det samme til et truende, strømlinet projektil.

Da hun var færdig med opvisningen, og jeg var blevet rolig igen, fortsatte jeg med at male udsigten over ’Lyseklippen’ – den samme som sidste uge. Der var en kølig pålandsvind, og vandet var i oprør, men ellers var det helt perfekt og jeg glædede mig til dagens gang.

Jeg spiste min morgenmad i et læskur, tæt ved parkeringspladsen, hvor jeg på tæt hold beundrede landsvalerne, der var i gang med at bygge reder. Jeg gik videre langs stien oppe på klipperne, og efter et stykke tid gik stien ned til vandet ved siden af en lille og forladt strand. Her kunne jeg se Gudhjem langt væk (se ovenfor). Jeg prøvede at finde vandrefalkenes rede, men uden held – nok en god ting, for der kommer snart en masse af turister og gæster. Mange edderfugle med unger rastede på stranden eller i vandet. Edderfuglehunner arbejder tit sammen med at passe ungerne, og ja så en fortravlet hun med ikke mindre end 36 små ællinger.

En anden gruppe af hunner havde det meget mere afslappet på stranden.

Jeg gik videre. Snart kom jeg til et stort klippefremspring, og jeg blev nødt til at gå oppe på klippestien igen. Her oppe i skyggen fra træerne var der konstant en klukken af munk og havesangere, men ikke meget andet. Der var mange lindetræer og ahorn, sammen med de mere almindelige ask, kirsebær og rønnetræer. Til højre var der agerlandet, og jeg følte mig ret isoleret fra kysten nedenfor. Jeg var glad da stien gik ned til vandet igen, til en anden større, stenet strand, Røstad. Her slappede jeg af, spiste og prøvede at sove lidt. Da jeg vågnede, kikkede jeg på de små fine blomster (kantbælg og almindelig kællingetand har jeg fandt ud af), der voksede op mellem de vandhuller og græsstuer, der var ved vandkanten.

Tre edderfuglehunner kunne næsten ikke ses på klipperne.

Jeg forlod stranden og igen blev jeg nødt til at gå op til klippestien, da der ikke var muligt at passere rundt om Stevelen, den stor klippefremspring. Jeg gik forbi den lille cafe, hvor jeg drak en fantastisk kop kaffe og nød udsigten. Det var måske  lidt for dekadent og jeg gik videre forbi Stevelen og ned til stranden – til Salene bugt, hvor jeg kunne se hele vejen tll Gudhjems røde tage. Jeg lavede et ’slice painting’ og prøvede at fange de skiftende lys og farve, mens solen gik ned bag mig.

Jeg malede også Stevelens fine og komplekse klippevæg, der mindede mig lidt om Jons Kapel, som jeg havde malet mange for uger siden til KYST 07.

Da jeg tog en pause mellem ’striberne’, løb jeg hele vejen tilbage til bilen ved Bornholmerpladsen. Det var et godt træk, som jeg satte stor pris på, da jeg igen gik op ad trapperne med alle mine ting til den ventende bil. Det var et fantastisk dag under en venlig sol og jeg kunne stadig høre vandrefalkens skrig i mine ører, som jeg havde hørt for første gang over 17 timer tidligere, mens jeg kørte hjemad.

KYST 21

Vejret – Solskin det meste af dagen med lidt skyer midt om eftermiddagen. Mellem 11 og 19 grader (det føltes dog køligere med pålandsvinden). Vinden mellem 4 og 6 m/s fra vest og nordvest.  Timer med sol, 16 timer. Det er officielt den varmeste og mest solrige maj måned nogensinde, og Bornholm er blevet til en ’krudttønde’.

Lært på vejen – det var en god ide, synes jeg, at hente bilen før solen gik helt ned – på den måde var jeg klar til at køre hjem med det samme da dagen var færdig.

Stop med M60 – 1

Gik = 16,04 km

Dagen varede 17 timer og 13 minutter

Fugle set og hørt på dagen – 38 arter (2 nye – vandrefalk, jernspurv = 93 arter i alt, indtil videre)

Andre ting – Svalerne, som jeg så bygge reden ved Bornholmerpladsen, bliver helt sikkert beundrede af en masse folk over de næste par måneder.

Snakkede med = 1

I mit hovedet = Jeg kunne ikke lade være med at tænke på en artikel jeg havde læst om den samlede biomasse af alle planter og dyr på kloden. Mens mennesker kun udgør 0,01% af det hele, vi og vores dyr (køer, heste, får, geder, osv) udgør over 96% af alle pattedyr på kloden. Det vil sige, at over de sidste 10,000 år, har vilde dyr gået fra 99,9% til 4% af totalen. Skræmmende, virkelig skræmmende.