To read this KYST 20 blog in English, see here…

KYST 20 Tusindvis af frøer, der larmemde i dammen lige ved siden af vores hus, betød at jeg ikke fik en ordentlig nats søvn, og jeg ankom til Døndalen træt og lidt sur. Den vidunderlige solopgang og kor af fuglesang fra skoven ændrede dog hurtigt mit humør, og jeg fandt snart fuldstændig ind i den reflekterende sindstilstand, som dagen krævede. Jeg begyndte med at kikke tilbage på træet, som jeg havde sluttet af med til sidste uges KYST 19, men jeg var en lille smule skuffet over, at det ikke var sprunget ud, som jeg håbede. Træet (en ask?) var måske dødt, eller meget sent udviklet.

Efter jeg var færdig med den først del af billedet, vandrede jeg rundt i skoven ved Døndalen, hele vejen op til vandfaldet – Danmarks andenstørste. De tørre uger, vi har haft, betød at selv vandfaldet ikke var særligt spektakulært, men stemningen i skoven var magisk denne stille tidlige morgen, og luften ringede med sange fra munk, gærdesmutte, bogfinke, sang drossel og skov sanger.

Jeg gik tilbage til kysten og kikkede på nogle store skalleslugere, der rastede på stranden. En mærkelig men meget smuk fugl, den spiser fisk med dens savtandet næb, og plejer at være ret vagtsomt. Derfor var jeg glad for muligheden for at tegne dem, mens de vågnede og strakte benene (se øverst). For den først gang i år så jeg nogle edderfugle med dununger – 26 stk., sammen med tre hunner og en han. Et par gravænder vraltede op på stranden og de mere høflig skalleslugere trak sig tilbage. Selv edderfuglene gik modvilligt væk, og den mægtige gravand han tog en lille lur på stenene.

Området omkring åens udmunding var fyldt med vilde blomster, og jeg gik rundt for at se, hvor mange forskellige arter jeg kunne finde.  Jeg ved næsten ingenting om blomster, men det var interessant at tegne noget nyt og ukendt. Jeg tænkt tilbage på den papegøje, jeg havde set i Udkæret på Bornholm sidste uge, og på hvor spændende det var at tegne noget, hvor man ikke ved, hvordan den BURDE se ud.

Vejret var helt vidunderligt – solskin med næsten ingen vind, hverken for koldt eller for varmt. For første gang havde jeg ikke min store og tunge stol med, og det var meget nemmere at klatre på stenene mod Helligdomsklipperne. Skoven ved kysten var meget tæt, men jeg kunne se de mange store skalleslugere redekasser rejst af fugleelskere.

Ved frokosttid havde jeg nået den først af de høje og imponerende klipper, der er en af Danmarks mest berømt naturattraktioner. Før i tiden var der et kapel og en hellig kilde, som blev besøgt af pilgrimme fra nær og fjern, men de findes ikke nu. Sidste århundrede var området meget besøgt af kunsterne fra Guldalderen. I dag kommer der tusindvis af turister for at besøge kunstmuset og for at gå rundt omkring og tage selfies fra de mange udsigtspunkter. Jeg havde en aftale med Øens TV, som gerne ville interviewe mig om KYST projektet, og vi snakkede og hyggede os med chokoladecroissanter og kaffe. Jeg sad på Libertsklippen, som har fået sit navn fra kunstneren, og lavede skitser af de mærkelige klippeblokke.

Til sidst gik jeg tilbage til kyststien og ledte efter et godt sted, hvor jeg kunne gå i gang med et ’slice painting’ over længere tid. Jeg var især interesseret i at se på, hvordan skyggerne bevægede sig på klipperne.  Jeg fandt det perfekte sted med en fin udsigt til selve Helligdomsklippen. Over de næste syv-otte timer lavede jeg en del af billedet, mens farverne ændrede sig gennem dagen.

Lidt længere mod syd, fandt jeg et andet udsigtspunkt, hvor jeg gik i gang med et andet ’slice painting’ af Lyseklippen. Når jeg ikke havde travlt med at løbe mellem de to billeder, gik jeg ned ad trapperne til den Sorte Gryde, en dyb gang eller ’ovn’ formet af vandets eroderende kraft. Denne og andre huler består af gange, som blev formet af sprækker i grundfjeldet, der blev fyldt med diabas.  Fordi diabas er blødere end gneiss, blev disse sprækker eroderet væk dengang havoverfladen var højere end i dag. Derfor kan man gå hele 60 meter ind i øen, hvis man vil.

Dagen var snart ved at ende, og jeg tog en lille pause og kikkede på solnedgangen lige bag Tejn og Allinge. Jeg havde ikke sovet hele dagen og var fuldstændig smadret. Jeg pakkede mine ting og gik tilbage til bilen, der ventede ved Døndalens parkeringsplads.

KYST 20

Vejret – Solskin det meste af dagen med lidt skyer sent om eftermiddagen. Mellem 9 og 17 grader. Vinden vekslede mellem 1 og 3 m/s. Timer med sol, 13 timer.

Lært på vejen – det var dejligt ikke at bære rundt på stolen, men min ryg gjorde virkelig ondt, da jeg kom hjem. Jeg skal nok finde en lettere stol. Næste gang må jeg tage en længere pause.

Stop med M60 – 0

Gik = 9,7km

Dagen varede 16 timer og 17 minutter

Fugle set og hørt på dagen – 39 arter (2 nye – kernebider, rødstjert = 91 arter i alt, indtil videre)

Andre ting – ikke så mange fugle rundt omkring klipperne. Ikke en eneste nattergal.

Snakkede med = 2

I mit hovedet = Held og vores bevidsthed om dette. Hvor mange gange har jeg kikket op og været så heldig at se en eller anden sjælden fugl? Men hvor mange gange har jeg IKKE set en fugl, uden at jeg vidste det? Jeg tænkte meget på good luck (fuglekikkeri) og bad luck (trafikuheld). Med fugle er man kun bevist om de fugle, som man ser – de gode held. Men med trafikuheld er man kun bevist om dem, når de sker – ikke alle de gange det nær var gået galt (dengang jeg tænkte på det, mens jeg kikkede over vandet, gav det mening og virkede ret dybsindigt…). Teenagere, tillid, tilgivelse. At være forælder. At være involveret.