To read this KYST 19 blog in English, see here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 19 Da jeg ankom tilbage til Stammershalle, kunne jeg stadig se de fjerne lynnedslag på den tunge himmel over havet. Et par timer før blev jeg vækket af denne storm mens den passerede over Bornholm, og – selv om det var mildt og vindstille –  var det muligt at tordenen ville vende tilbage. Der hvor solen gemte sig bag skyerne var der et mærkeligt rosa-orange felt. Duften af regn og morgenluften føltes meget opkvikkende og jeg glædede mig til at gå i gang. I stedet for at male fra stedet hvor jeg blev færdig sidste gang, bestemte jeg mig for at bryde med traditionen og male himlen i stedet for.

Stammershalle er en kæmpe gnejs knold med gode udsigter mod havet og kysten hele vejen fra Sandvig til Gudhjem. Det er måske derfor, at der findes så mange gravpladser, bautastene og andre genstande fra jægerstenalder hele vejen til jernalder. Jeg gik rundt og sugede stemningen til mig, til sangen fra tornirske, tornsangere og guldspurve. Mod vest kunne jeg se ændringer på vejen på himlen, og jeg gik i gang med en ’slice painting’, hvor jeg malede udsigten i striber over flere timer (se ovenpå).

Tilbage mod Tejn kunne jeg ser flere grupper af edderfugle i gang med at hvile sig mellem klipperne. Med min kikkert kikkede jeg på edderfuglhannernes fine grafiske former.

Lidt tættere på rastede et par edderfugle på klippeblokkene, hanen i gang med at pudse sine fjer, mens hunnen kikkede beundrende til.

Jeg pakkede mine ting og gik videre gennem tågeregn. Jeg gik mod sydøst på klippeblokkene og kystengene, væk fra kyststien. Det føltes meget uberørt og jeg tog flere pauser og kikkede på de små vandhuller fyldt med haletudser, og de flotte vilde orkideer. Til sidste ankom jeg til en lille strand, hvor jeg rejste min M60 paraply og spiste frokost. Vejret forsatte med at ændre sig, og der kom en tåge som skjulte Helligdomsklipperne bag sig.

Fuldstændig alene og glad derfor gik jeg rundt i den lille skov ved siden af stranden. Jeg så på et par markfirben i gang med et eller andet. Hunnen lavede nogle komiske bevægelser med hænderne da hanen kom for tæt på, og forsvandt med et, men hannen fandt hende altid, og så gik de i gang igen. Nogle rastende edderfuglehanner lå og vuggede i vandet, uden at de lod sig bemærke med, at jeg var så tæt på.

Tågen lettede og solen brød gennem skyerene. Jeg kunne ikke lade være med at male edderfuglene, mit yndlingsmotiv.

Mens jeg malede, kunne jeg høre de første nattergale i gang med at etablere deres territorium rundt om Bornholms kyst. En mere synlig KYST ven var den hvid vipstjert, der svittede rundt på klippeblokkene foran mig.

Jeg var træt og søvnig og havde allerede været i gang i otte timer – og dagen var kun halvt færdig. Jeg kunne ikke sove, og gik langsomt videre. Det var hårdt at klatre på klippeblokkene med alle mine ting. Jeg gik forbi den lille havn ved Bådsted, en idyllisk og meget ukendt perle på Bornholms kyst. Lidt længere rundt ankom jeg til en lille stormmågekoloni, hvor det var rigtig meget larm.

Efter et stykker tid vænnede de sig til mig, og gik tilbage til deres reder. Jeg sad og tegnede en rugende fugl kun tre meter foran mig, mens hun stirrede bebrejdende på mig.

Jeg ankom til en større strand med mindre rullesten og lidt sand, gemt fra den store kystvej af en tæt bevokset skov. Lyden af fuglesang og duften af ramsløg og kirsebærblomst væltede ned fra træerne. Jeg gik langs stien i skoven og beundrede det hele. De hvide anemoner og kirsebærblomsterne havde nåde deres højdepunkt og var ved at blive erstattet af stjernelignende ramsløgblomster. Bladene på elme og kirsebærtræer var sprunget ud, og elletræer og asketræer var ikke langt derfra. Jeg kunne mærke, at jeg skulle have prøvet at markere denne forårsblomstring, men jeg var for træt, og jeg havde næsten dårlig samvittighed over, at jeg havde malet så mange edderfugle.

Jeg gik videre, over strand og klipperblokkene, og nåede til sidste munden af Døndal Å. Jeg gik rundt et stykke tid og ledte efter dagens sidste motiv, før jeg gik over vejen og ind i skoven ved Døndal. Før jeg nåede vandfaldet gik jeg tilbage til kysten og malede dagens sidste motiv: et træ i to tidsbaseret stykker. Nu var jeg dødtræt, og jeg lavede billedet færdigt lige mens de sidste glødende stråler fra solen oplyste næste uges mål, Helligdomsklipperne.

KYST 19

Vejret – overskyet mest af dagen med lidt regn af og til. Tåge og sol en gang imellem. Mellem 10 og 15 grader. Vind mellem 2 og 3 m/s fra nordvest. Timer med sol, 2 timer.

Lært på vejen – Næste gang , hvis jeg ser noget interessant der fange min opmærksomhed (en blomst, for eks.) så stopper jeg med det samme i stedet for at tænke ’nåh der kommer nok en anden lidt længere henne’.

Stop med M60 – 3

Gik = 9,81km

Dagen varede 15 timer og 55 minutter

Fugle set og hørt på dagen – 45 arter (8 nye – fiskeørn, lærkefalk, sortstrubet lom, træløber, tornsanger, nattergal, skovsanger, havesanger = 89 arter i alt, indtil videre)

Andre ting – Perfekt vejrforhold. Lugten fra et fuglefjeld er meget speciel, og jeg elsker den. Den minder mig om Skotland, Bass Rock og Seabird Drawing Course.

Snakkede med = 0

I mit hovedet = klokken cirka halv fem om morgenen, kørte jeg på Søndre Lyngvej mod Rø. Jeg var lige på toppen af en af de små bakker, da der kom en bil fra den modsatte retning – hurtigt og lidt i midten ligesom mig. Vi var måske kun centimeter fra hinanden. Det var så tæt og så hurtig og voldsomt at mit hjerte bankede vildt, og jeg var fuldstændig rystet. Resten af dagen var jeg plaget af ’what if’ tanker. En meter til venstre, så havde det været ’game over’.