To read this KYST 16 blog in English, see here

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 16 Tina og jeg kørte nordpå, en lille smule sent på den, gennem den tykke tåge som lå på den sydlige del af øen. Mens vi nærmede os Allinge, nu under en blå himmel, kunne vi se at solen allerede var stået op og var afspejlet på det fuldstændigt stille hav. På stranden tog jeg hurtigt alle mine ting ud og gik i gang med at male. Jeg kunne høre den trillende sang fra flere løvsangere ankommet fra syd fornylig. Over bugten kunne jeg se nogle vinterbadere samles i vandkanten. Solen stod op, fuglekoret stilnede af, nogle løbere luntede forbi og jeg sugede det hele til mig, glad for muligheden at se dagens begyndelse.

Jeg havde kikket på vejrudsigten hele ugen og forventede en varm og solrig dag. Handsker, hue og flyverdragten var allerede smidt, men jeg havde alligevel for meget tøj på og alle mine ting vejede alt for meget. Jeg havde været forkølet hele ugen og var stadig lidt sløj. Jeg fandt en lille sandstrand og lagde mig under M60-paraplyen, hvor – for den første og ikke den sidste gang – jeg tog en lille lur. Efter et øjeblik blev jeg vækket af min mobil, og kunne desværre ikke falde i søvn igen. Jeg begyndte på et billede af en stor og smuk lyserød granitvæg, med pletter af lav i forskellige farver.  Jeg havde problemer med farverne, der tørrede alt for hurtigt i det varme vejr, og jeg kunne ikke koncentrere mig.

Jeg lavede en mindre billede, hvor nye græs var den dominerede motiv, men det var en ren fiasko. Jeg gik tilbage til en mere sikkert sted og kikkede på nogle edderfugl, smuk i sidelyst på de blå bølger.

Jeg gik videre og klatrede over og gennem det stærkt opbrudt granit kyst. Mellem klipperne fandt jeg små sandstrande og andre steder, hvor granitten var blevet til grus. Lidt væk fra havet på strandengen var der rock pools mellem det nye græs og strandsiv, og små kilder og bække løb ned over klipperne til havet. I en af disse rock pools fandt jeg en masser små vandsalamandere.

Jeg blev glad med det samme da jeg fandt vandsalamanderne. Jeg havde brugt en stor del af mit barndom med at kikke på padder, og jeg stillede min stol ved siden af rock poolen og blev hurtigt transporteret ind i den tilstand, hvor mit blik går ligesom ind i deres univers. Vandsalamanderne var fulde af forårskådhed og de dansede, parrede sig og bevægede sig nysgerrigt rundt. Der var også nogle skrubtudser, en af dem med en stor linje af æg, som hun ikke kunne gøre sig fri af. Hver gang hun prøvede at flytte sig, blev hun trukket tilbage, og hendes bevægelser tiltrak vandsalamanderne, som omringede hende som små krokodiller, før de svømmede videre.

Jeg gik videre rundt om bugterne og over klipperne, indtil jeg kom til Æggehønen, en kæmpe vandreblok efterladt af en gletsjer for mange tusinder år siden – eller af en troldkvinde på Christiansø, der hedder Kjestena, som havde kastet stenen mod Skt. Ols Kirke, men ramt ved siden af (se toppen).

På grund af det varme vejr var jeg løbet fuldstændig tør for vand. Det findes kun sommerhuse her og jeg var klar til at gå hele vejen tilbage til Allinge, da jeg mødte en ven, som – hvor heldigt! – havde et sommerhus lige rundt om hjørnet. Jeg blev og snakkede lidt og så gik videre, hvor jeg malede nogle stormmåger, som kan høres næsten konstant her på denne årstid.

Jeg gik i gennem en lille skov, hvor de først gule og hvide anemoner kunne ses mellem et tæppe af nye ramsløgblade. Munk og gærdesangere sang ivrigt, og en sangdrossel kaldte fra toppen af et gammelt asketræ. Lidt før havde jeg set min første svale, og jeg havde besluttede mig for, at jeg ville male nogle forårsbilleder af blomster. Jeg gik i gang med at male en pilebusk (gråpil eller sejlepil?) men jeg var for træt og malede ikke videre.

Det var ved at blive sent, og jeg gik til dagens slutpunkt ved Store Sandkås, en lille sandstrand omringet af klipperblokke. Jeg ledte efter et udsigtspunkt og til sidst satte jeg mig på klipperne og kikkede mod nordvest over bugten, mens solen var ved at gå ned. Jeg prøvede at fange de mange farverige nuancer men det var endnu en fiasko, og jeg stoppede (detail nedunder)

Jeg sad og ventede på dagens ende fuldstændig udmattet. Lige over mit hoved dansede nogle små insekter, og lige pludselig havde jeg lyst til at tegne igen. Jeg tog et stykke papir og tegnede insekternes flakkende bevægelser med min blyant. Nu var det dem, ikke mig, der skulle bestemme, og jeg følte mig fri igen. Det var en god afslutning på dagen.

KYST 16

Vejret – Sol hele dagen. Mellem 8 og 16 grader, måske op til 20 grader i nogle steder? Vind mellem 2 og 6 m/s fra sydøst. Timer med sol, 14 timer 30 minutter.

Lært på vejen – det er svært at male i det varme sollys, og lidt kedeligt

Stop med M60 – 2

Gik = 13,5km

Dagen varede 14 timer og 29 minutter

Fugle set og hørt på dagen – 43 arter (9 nye – rørhøg, digesvale, landsvale, munk, gærdesanger, gransanger, løvsanger, stillits, sang drossel = 76 arter i alt, indtil videre)

Andre ting – når fugle er mit fokus, betyder det, at jeg ikke ser så mange – eller forstår så meget om blomster og planter

Snakkede med

I mit hovedet = ikke så meget. Mest at jeg var syg og træt.