To read the KYST 10 blog in English, see here
se her for introduktion til KYST projektet
KYST 10 Jeg stod tidligt op og parkede bilen ved Vang havn. Jeg gik langs kysten tilbage til vandfaldet og begyndte med det samme. Dagen var mild i forhold til sidste gang og det blæste ikke. Selv om isen og sne stadig lå rundt omkring, var vandet ikke frosset til længere og det brusede ned ad klippen. Jeg kæmpede med at fange vandets bevægelse.
Jeg pakkede mine ting og gik videre nordpå til ’Store Rams’, en kæmpe vandreblok der ligger ud i vandet. Her kommer der virkelig ikke så mange menneske, og de eneste spor var fra rådyr og harer. Vinden begyndte at tiltage, og der kom slud på mit billede.
Jeg kunne ikke gå meget længere langs kysten på grund af Mulekleven klipperne, så jeg besluttede mig for at klatre op ad skrænten op til kyststien. På trods af det kolde vejr var det virkelig svært at gå på grund af mudder og slud, og jeg kravlede op næsten på alle fire – to gange fordi jeg ikke kunne tage alle mine ting på en gang. På toppen var jeg fuldstændig gennemblødt af sved, og jeg krøb under min M60 paraply mens der faldt kæmpe snefnug, og så slud og regn til sidst.
Endelig gik jeg videre langs stien mod Hammershus. Det tykke snelag var blevet til beskidt sjap, og stien var blev til et vandløb. Mine støvler blev gennemblødte og jeg var glad for muligheden for at sidde inde i en vagtmandshytte. Jeg malede udsigten fra døråbningen.
Jeg samlede nogle grene med mærkelig lav
Hytten blev før i tiden brugt af kystvagten, som patruljerede kysten og ledte efter skibe der var i nød. Jeg læste de meget interessante historier om deres arbejde på væggene, flere gange. Da jeg var blevet lidt varmere gik jeg videre forbi birke- og kirsebærskov og så til mere åbne steder, hvor man kunne se Vang og Hammerhus samtidig. Jeg sad i den stærke vind og prøvede at male. Dagen føltes lang.
Stien gik langsomt ned til kysten igen. Jeg kom hen til et stort område med gamle egetræer. Bølgerne kastede sig ind på kysten og vinden blæste gennem grenene. Der var ingen fugle, intet livstegn, og stemningen føltes ret ildevarslende. (se top)
Jeg gik på stranden under skyggen af Hammerhus, ’det forhadte slot’. Vinden blæste fra havet ind på land, og jeg sad og lavede det sidste billede – kun i nogle minutter, før jeg blev nødt til at opgive. Jeg gik op ad Mølledal mod vejen, lidt sur på mig selv fordi jeg stoppede før solen var gået helt ned.
Lige før jeg nåde den nye Hammershus besøgscenter lagde jeg mærke til en ændring i lyset. På trods af det grå vejr, sluttede dagen med en solnedgang. Jeg stoppede og nød de helt utrolige farver, med Hammerhus som en silhuet mod en orange, rød og lilla himmel. Det virkede som en belønning efter en meget hård og lang dag, og det løftede min humør, mens jeg gik gennem sjap hele vejen tilbage til bilen i Vang.
KYST 10
Vejret – sne, slud og regn om morgenen, lidt om eftermiddag. Overskyet. Mellem minus 1 og 3 plus grader. grader. Vind mellem 3 og 11 m/s først fra nord, og så vest. Timer med sol, 5 minutter, lige mens den gik ned
Lært på vejen – tag det stille og roligt, lad nu være med at blive for varm. Tag aldrig ud på stier med sjap igen. Bliv hele dagen, for det bliver måske det værd.
Stoppested med M60 – 1
Gik = 6.53km
Dagen varede 11 timer og 22 minutter
Fugle set og hørt på dagen – 18 arter (0 nye, 47 arter i alt)
Andre ting – ironisk at jeg vil være ude hele dagen, væk fra det hele, men alligevel opdaterer Facebook og Instagram gennem dagen. Ingen fugletegninger igen.
Snakkede med = 2
I mit hovedet = Irriterende stemme i mit hoved hele dagen ’…nåh, skal det her være med på bloggen?’ (inklusiv denne sætning). ’Det er så fuld af sjov, ude i en skov’ sang i mit hovedet.