For at læse denne KYST 07 blog på ENGELSK se her

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 07 Dagen var overskyet, koldt med pålandsvind, og Helligpeder var ikke nær så hyggelig, som sidste gang jeg var her for en uge siden. Skarver fløj over de urolige bølger, og et par svaner tog ly i den stille havn. Der var ingen mennesker eller lyd, ud over gravemaskinen der var i gang med nogle havneforbedringer, og som allerede var i gang, selv om solen ikke engang var stået op endnu.

Jeg gik nordpå, først på stranden og bagefter på vejen, hvor det var meget nemmere at gå. Nogle gråænder rastede i læ fra bølgerne mellem de store vandreblokke. Snart havde jeg nået Teglkås, som ligner Helligpeder meget, og også var et fiskersamfund for ikke så lang tid siden. Ifølge info-tavlen er der kun en fisker tilbage. Mærkeligt at der nok findes flere kunstnere end fiskere på Bornholm.

Mellem Helligpeder og Teglkås gik jeg over ’Tornquist Zonen’, som adskiller højtliggende grundfjeld mod nordøst fra et system af sedimentbassiner mod sydvest, og som fortsætter hele vejen ned til det Kaspiske Hav. At gå fra Jura aflejringer i Helligpeder til gneiss i Teglkås, er i virkeligheded en vandring gennem et tusind million år. Jeg stoppede lige før Ginesminde, som tidligere var et spisested, og den sidste bygning før klipperne starter for alvor.

Her gå kyststien ind i skoven, men jeg besluttede mig at forsætte på stranden, på trods af de store rullesten som var meget svære at gå på med alle mine ting. Der var overhovedet ingen mennesker. Heller ikke tegn på mennesker.

Endelig kunne jeg se Jons Kapel og Hvidkleven lidt længere nordpå.

Mens jeg begyndte at male Jons Kapel, begyndte solen lige pludselig at skinne – et godt tegn, for det er her at Bornholm blev til et kristent samfund. Ifølge legenden, var Jon en eneboer, der blev sendt til Bornholm for at gøre Bornholmerne kristne. Han boede i den lille grotte og fortalte historier fra biblen. Til sidst blev der hugget en prædikestol på toppen af klippen, hvor han holdt tale. Jamen, jeg synes ikke selv der findes et mere besværligt sted på Bornholm til at samle folk, men alligevel så Jons Kapel meget smuk ud i det sollys, klædt i forskellige laver og mosser.

Snart forsvandt solen igen og det begyndte at blæse lidt op. Jeg gik en smule tilbage og begyndte at tegne skarvene på klipperne. Nogle var i gang med et parringspil, hvor de skød brystet frem og slog med vingerne. Et forårstegn måske, selv om forår stadig føles rigtigt langt væk.

Nu begyndte det at småregne, og jeg gik tilbage til Jons Kapel, og så op ad trapperne til toppen af klipperne. Her, mens jeg kikkede ned malede jeg det sidste billede, og gik så videre, fuldstændig udmattet, tilbage til parkeringspladsen hvor min kone ventede. For første gang havde jeg ikke mødt et eneste menneske hele dagen.

KYST 06

Weather report: skyet med lidt sol i eftermiddag, 2 to 4 °C, vind 6 to 9 m/s fra vest. Sol timer 2

Lessons learned – walking on granite boulders is not fun. You need to peg the brolly down in even minimal winds (boulders are not good enough)

Stoppested med ‘M60’ paraply = 2

Gik = 8.18km

Varede = 9 timer, 52 minuter

Fugle set og hørt = kun 17 arter (1 ny, alk = 42 i alt)

Snakkede med = 0

In my head = chess moves constantly running in an unarticulated way in the background of my consciousness (without actually thinking, I move boulders across my vision as if playing a game of chess)