To read this KYST 30 blog in English, see here…

se her for introduktion til KYST projektet

KYST 30 Morgenstund på Vigehavn: på trods af pålandsvinden af kulingstyrke, var temperaturen allerede oppe på 20 grader. Solen viste sig pludselig på horisonten og begyndte på sin rejse over den skyfri og klare himmel. Der var ingen mennesker, men de skurende skrig fra mursejlerne fyldte luften, og en enkelte tårnfalk hang og kæmpede i den stærke vind.

Jeg gik videre, og malede Svaneke Røgeris fem skorstene – den ene allerede med røg. Den er en af de få tilbage af flere snese, der var rundt på Bornholm for hundred år siden.

Lidt længere rundt om Vagtbod Nakke ankom jeg til en af Bornholms mest velbevarede skanser. For ikke så længe siden lå skanserne som en kæde rundt omkring Bornholm, men de fleste eksistere ikke længere, eller ligger gemt og glemt under vegetation. Men kanonerne på Vagtbod skansen står med fin udsigt over havet, hvor de engang var rettet mod den engelske flåde. I dag kikkede jeg på de lystbåde, der sejlede fobi, den en styret af min svigerinde og hendes familie. Svanekeboerne luftede deres hunde rundt omkring.

Jeg malede det døde elmetræ lige før Svaneke havn, med fyrtårnet i baggrunden. Det var brændende varmt.

I Svaneke havn gik tusindvis af turister rundt omkring under den brændende sol. Jeg kunne ikke finde et godt sted i skygge, med udsyn i den rigtige retning og uden vind i ansigtet. Stemningen og alle menneskerne føltes som en anden verden end den, jeg plejer at opleve på KYST turene, og jeg kæmpede med al de opmærksomhed jeg fik fra forbigående. Jeg bed tænderne sammen og prøvede at fange energien og lyset i havnen, før jeg gik hurtigt videre.

Lidt længere forbi havnen, lagde jeg mærke til, hvordan den gul-orange lav var ved at kolonisere træet med stærekasserne, et kunstværk i sig selv. Jeg huskede, hvordan mine egne børn havde svunget fra træet for kort tid siden. Jeg snakkede med nogle om KYST projekt, og var glad for at være væk fra byen.

Laven på granitblokkene blev reflekteret på kroppene af de rastende stormåger.

Jeg gik videre, og gik rundt omkring Hullenakke foran fyrtårnet. Solen var ret lav nu, og jeg kikkede tilbage til den historiske og smukke Svaneke – en af Bornholms mest populære rejsemål (og stedet hvor KYST udstillingen åbner næste maj). Kirken, Svanemøllen og Jørgen Utzons vandtårnet kunne alle sammen ses og en svanefamilie svømmede i forgrunden (det var først bagefter, at jeg blev klar over, at Svaneke betyder noget i retningen af Svanens Vig…).

Ved fyrtårnet ventede jeg, mens dagen gik på hæld. Jeg var udmattet og vindblæst. Det kæmpe sankthansbål med heksen så meget dramatisk og apokalyptisk ud, og passede godt med mit humør og dagen der var gået. Der var mening at heksen skulle have været brændt af for over en måned siden, og det føltes både poetisk og ildevarslende, at hun overlevede på grund af tørken. Efter vi havde set en af årets mest spektakulære solnedgange ventede min kone og jeg på blodmånen; det virkede som endnu et varsel om den kommende apokalypse.

KYST 30 

Vejret = Sol det meste af dagen, lidt overskyet om aftenen. Temp mellem 21 og 29 grader. Vind mellem 3 og 8 m/s fra nordøst. Timer med sol, 14 timer.

Lært på vejen – det er svært at male når solen og vinden arbejder sammen om at gøre det umuligt at kikke til havs uden at bliver brændt eller vindblæst.

Stop med M60 = 1

Gik = 8,59 km

Dagen varede = 16 timer og 18 minutter

Fugle set og hørt = 28 arter (2 nye, mudderklire og canadagæs = 100 arter i alt på KYST turen)

Andre ting = Ingen sanger i dag, og direkte mod syd fra nu af.

Snakkede med = 25 (!)

I mit hovedet = familiefest, Armageddon…